En høj pris at betale – og noget kønnere med dfl – helt uden migræne

En høj pris at betale… og en meget kønnere udgave som Dfl’er..

Her i DFL-METODEN arbejder vi utrolig meget med konsekvens af vores handlinger. Vi er hele tiden opmærksomme på at vi har et valg om hvordan vi vil leve, hvordan vi vil tænke og hvad vi vil putte i munden.

Siden sidste lørdag lavede jeg et lille forsøg med mig selv, hvordan kan jeg leve usundt og betale mindst mulig pris for det? Altså hvor meget kan jeg ’svine min krop til’ uden at der er en for stor konsekvens af det, eller som jeg plejer at siger det, hvor lav kan prisen være?

Det var muligt for mig med dette forsøg nu hvor ungerne er på ferie med deres far og Michael arbejder en del.

Egentligt har det gået okay, jeg har døjet med lidt væske ophobninger, jeg har fået en enkelt bums og måske er vægten gået en lille smule op…. Dog har min energi været en del lavere og jeg har ikke sovet så fantastisk som jeg plejer.. men som du kan se på billedet så er der også noget med udstrålingen…

Men så satte min krop foden ned i nat.

Jeg vågnede kl. 4 i nat med et migræneanfald, noget jeg kun har haft 1 gang siden jeg ændrede min livsstil til Dfl. Og hold nu da op det var vildt, jeg rodede skabe og skuffer igennem for at finde smertestillende og jeg skulle kaste op af bare smerter.

Og det er prisen at betale for ikke at tilbyde min krop de bedste vilkår hver dag.

Jeg får ofte henvendelser omkring kursister der er frustrerede over at deres kroppe reagerer negativt når de ikke lever Dfl, og jeg må jeg bare minde dem om at det er prisen, når kroppen får alt det gode og den pludselig får noget dårligt, så bliver den skide sur. Den vil ikke finde sig i det. Og i bund og grund er det den eneste måde kroppen kan kommunikere med os på, den sender signaler om ubehag.

Jeg klarede 7 dage hvor jeg ikke tilbød kroppen de bedste vilkår og jo, prisen var ikke så høj i starten, men så blev den saftsusme sur på mig… at ligge der i sengen hvor jeg ikke kunne åbne øjnene fordi jeg skulle kaste op og smerterne skar i hele mit system, det var et signal der ville noget…

Og derfor vil jeg sige til dig…

Når man skifter livsstil til DFL-METODEN så er der en pris.. eller konsekvens, hvis det ord giver mere mening for dig.

Der er ting jeg ikke tilbyder min krop, altså jeg spiser ikke et kilo bland selv slik hver uge, jeg sørger for kun at vælge at spise usunde ting i et enkelt måltid af gangen, fordi det kan min krop håndtere, og jeg har alle grundelementerne af DFL med mig hvor end jeg går. Det er prisen for mig. Jeg synes dog det er en meget lille pris, når der er SÅ meget at vinde.

Prisen for ikke at leve DFL er simpelthen for høj..

måske ikke de første dage ud af en uge, men efter 7 dage så havde min krop ikke lyst mere, nu blev det virkelig sur på mig.

Michael og jeg sad her til morgen og talte om det og han oplever nøjagtig det samme.. Han træner hårdt mange gange om ugen og som han siger: ’Det er ikke det værd når jeg ikke spiser DFL, så vil min krop bare ikke arbejde sammen med mig på det fantastiske plan som jeg har vænnet mig til’.

Michael har i princippet ikke valgt DFL ’frivilligt’ han har gjort det indirekte fordi han jo lever sammen med mig. Inden han mødte mig levede han fedtfattigt, men ligeså stille efter han mødte mig, er han blevet DFL’er uden at tilvælge det aktivt, så han får også et chok når hans krop reagerer på dårlig mad, fordi det gjorde den ikke før, den var jo vant til det. Den var jo vant til ikke at have det fantastisk hele tiden. Men sådan er det, vi vender os hurtigt til at have det fantastisk i kroppen og så bliver kontrasten virkelig stor, når vi ikke lige føler denne der fantastiske følelse som er blevet hverdag.

Men det er en følelse der er svær at beskrive når man ikke selv har prøvet det…

Disse her billeder er der en uge i mellem, og hold nu da op en forskel.. godt nok har jeg smykker og makeup på, men alligevel…

Jeg er noget kønnere med Det fede liv ik? 😉