Uge 3

 

Skærmbillede (14)Mine første uge på “Det fede liv” var let som ingenting. Jeg tabte mig 6 kg, og jeg var totalt stolt over, at jeg bare skulle ændre mine spisevaner, og det var så let som ingenting, da jeg lige fandt hoved og hale i principperne!

Min succes skulle da fejres, og en hel weekend blev fejret med Mac Donalds, Coca Cola, slik og rundstykker. Selvom jeg i princippet ikke havde lyst til det, så var der en del af mig, der lige skulle teste, om det var noget andet, end mine madvaner, der havde gjort at jeg tabte mig.
Vupti!!!  Vægten viste nu at jeg havde 3 kg på. Men alt jeg troede jeg havde savnet- det skulle bare køres i munden.
Hver gang jeg spiste noget af det, jeg godt vidste ikke gavnede mig, så fik jeg dårlig samvittighed, men jeg tror det var en trodsighed, jeg bare måtte udleve, og selvom jeg fik det så skidt, så gjorde jeg det bare alligevel – uden at lytte til min krop.
Det jeg vil frem til er, at det er menneskelig at fejle! Og det er mine “fejl”, som jeg bliver klogere på, selvom Patricia aldrig ville kalde det en “fejl”, men måske mere en erfaring, så har det, uanset hvad man kalder det, gjort mig en erfaring rigere.
Alle kan komme til at falde i og et kort øjeblik vende tilbage til deres gamle vaner, men når man som jeg, gav den fuld gas nogle dage – så handler det bare om at komme op på hesten igen..

I denne her uge har trangen til slik og alt sødt været enorm. Jeg var lige så godt ude på den anden side, og trangen til sødt var helt forbi- og faktisk føler jeg næsten jeg har abstinenser. Det siger også lidt om hvor vanedannende sukker er, at jeg næsten føler det som et narkotika, der får mig til at tænke på at få mere og mere sukker igen, som om min hjerne er taget besat – jeg ved dog at det kun er et spørgsmål om en enkelt dag – så er trangen væk igen.

Jeg var sliknarkoman før jeg startet på “Det fede liv” og der gik ikke en dag, hvor jeg ikke spiste slik. Min normale hverdag så cirka sådan her ud:

Når jeg stod op om morgenen, fik jeg  hvidt brød med Nutella.
Allerede få timer efter morgenmaden, var der allerede kørt en masse slik indenbors, og forsøget på at “gøre alvor af min slankekur” blev hurtig droppet.
Aftensmadden kunne bestå af en masse kulhydrater, som pasta, ris, kartofler eller brød, hertil Cola, som var den eneste form for væske jeg fik i mig på en dag, en tam gang grønt og ingen fedt..

Jeg var så afhængig af sukker, at jeg kunne stå op om natten, og hente en ordentlig skål slik, og ta’ den med i seng – imens jeg lige guflede nogle chokoladekiks på vejen – og selvom jeg helst ikke vil indrømme det, så var det ikke en gang i mellem det skete – DET VAR HVER NAT! – som om min sukkerafhængighed vækkede mig.

Men med stor støtte fra Patricia, der altid er klart til at hjælpe, når tingen bliver for svære,  så ved jeg, at jeg ikke vil tilbage til min gamle livsstil. Jeg ved at jeg er på rette vej. Jeg kan allerede mærke, at min krop har det bedre.
Jeg har før døjet meget med luft i maven, og så har mange gange haft store mavekramper pga. dette. Men de sidste par uger, har jeg faktisk ikke tænkt på det, jeg har ikke gået foroverbøjet af smerter og kramper, og jeg har ikke haft luft overhovedet. Alt sammen fordi jeg har ændret min kost.

Igår fik jeg af vide af Patricia, at jeg skulle tag en Ketostix-test, og jeg kan fortælle med begejstring at jeg er kommet i Ketose igen. Jeg er total stolt af mig selv! Det viser, at jeg med mine nye livsstil, er på rette vej, for et godt helbred.
NB. På ketostix kan man se om man er kommet i ketose, som betyder at man forbrænder fedt som energi – det er virkelig smart, og gør at det er så let at følge med.

Alt i alt er mit vigtigste budskab er i denne uge: “ALLE kan falde af hesten et kort øjeblik, men det handler bare om at komme op igen..” og hvis jeg kan, så kan du også!
LIVET ET FEDT!

Ps. Med hensyn til min sclerose, så er jeg virkelig inde i en god periode..

Kærlig hilsen
Louise

 

Mød også Christinas og hendes fremskridt her