Vi har røv i bukserne, her i vores nye fede liv.
Da jeg startede med at ændre min livsstil, for mange år siden, var mit første skridt, at ændre bevidstheden omkring de valg jeg traf. Jeg blev klar over den indre dialog jeg havde med mig selv, og at de tanker jeg valgte at tænke, var små valg jeg traf -hele tiden.Det er meget meget nemt at blive offer i sit eget liv, og det er samtidig meget nemt at fralægge sig ansvaret for, hvordan livet ser ud. Problemet er bare, at det er svært at ændre noget, man tror man ikke selv er herre over, og derfor er det vigtigt at forstå at vi selv har magten til at ændre vores liv.