Stegt flæsk og persillesauce med spidskål

Stegt flæsk og persillesauce med spidskål
2 personer

Familien havde bestilt stegt flæsk med persille sauce her til aften så tænkte at jeg hellere måtte tilpasse den traditionelle opskrift. Da vi naturligvis ikke spiser kartofler, valgte jeg at tilsætte spidskål til saucen hvilket fungerede rigtig godt. Jeg vil faktisk påstå at denne opskrift er bedre end originalen.

Ingredienser

  • 500 g flæsk
  • 30 g smør
  • 1 løg
  • 125 g spidskål
  • 1 dl fløde
  • 200 g flødeost
  • 1 bundt persille
  • Salt og peber
  • Lidt citron

Flæsk steges 30-40 minuter i ovnen ved 200 grader på et stykke bagepapir. Hvis du hellere vil stege på panden eller på grillen gør du selvfølgelig bare det.

Imens laves saucen. Løg hakkes og steges klare i smørret. Herefter tilsættes spidskål, som er skåret i tynde strimler. Efter et par minutter tilsættes fløde og ost. Giv det et opkog og lad det småsimre indtil det får en passende konsistens (ca. 5 min). Retten smages til med salt, peber og evt. lidt citron.  Inden servering hakkes persillen og vendes i retten (gem evt. lidt persille til at drysse over maden).

Velbekomme 🙂

Kærlig hilsen

Allan

Prøv også Svinemørbrad med svampesauce og fyldte portobellosvampe her