PRESSE – DET FEDE LIV 1 ÅR!

avis oktober

Event 40-FED-FANTASTISK i Arena Randers

LØRDAG DEN 6. OKTOBER 2018 KL. 13.00-17.00

Det fede liv ved Patricia Højbo – historien om et eventyr der voksede sig stort på ingen tid

 

Kursusvirksomheden Det fede liv ved Patricia Højbo holder livsstilskurser med fokus på vægttab og autoimmune lidelser. Siden virksomhedens spæde start med blog den 6. august 2017 er det gået stærkt – MEGET stærkt.

Tusindvis af kursister har på den ene eller anden måde været igennem et online eller fysisk forløb af forskellig varighed og med forskelligt indhold. Patricia har blandt andet arbejdet sammen med psykolog Mette Holm og arbejder i dag også med specialforløb sammen med Signe Ruby fra Transform Your Life. Grundkernen for alle kortere forløb er at bruge mad som medicin og at skabe balance i hormonerne. For de længere forløb Din fede forvandling og 6 fede måneder er der koblet en del psykologi på – blandt andet om spændende emner såsom spisemønstre og vægttabsblokeringer. Det har vist sig, at behovet er stort – enormt stort.

Her arbejdes der ikke med en kur men en gennemgribende helhedsløsning med fokus på den enkelte persons udfordringer og ønsker. Gennem tilpasning af kost og kosttilskud at nære krop og sind og give den det, den har brug for.

Patricia Højbos hjerte ligger i at hjælpe så mange som muligt til et bedre og kvalitetsfyldt liv. Med baggrund i egen historie med diabetes 2, tab af nær familie, fibromyalgi, stofskifteproblemer og mere af samme slags der følger med en krop og et sind i sorg og stress øser hun nu ud af sine erfaringer. For hvis hun kan komme i mål med et meget bedre og sundere liv, så kan andre også.

Med en livsvilje og en stor støtte fra familien begav Patricia sig ud på en rejse for næsten 20 år siden og som hun intet kendte til. Hun vidste, at det hun indtil da havde lært ikke havde hjulpet hende – desværre tværtimod mere og mere dårlig. Da vægten rundede 89,7 kg sagde hun derfor stop og gik i gang med at lede efter videnskabelige resultater på en anden og naturlig tilgang til og måde til balancering og helbredelse.

I dag står Patricia Højbo som snart 40-årig som en kvinde med power, fyldt med en stabil og vedvarende energi og et drive så stort om at få budskabet ud til den danske befolkning.

På bare et år er Randers blevet udvidet til også at have intro-møder og fysiske forløb i København, Aalborg, Odense, Kolding, snart Skive/Viborg og Horsens.

Eventet er for ALLE – tidligere, nuværende kursister og nysgerrige, der gerne vil høre om Det fede liv – vejen ud af livsstilsygdomme og med varigt vægttab.

Dagen er fyldt med overraskelser, smagsprøver, gaver, præmier og foredrag.

Hør Patricia fortælle om Det fede liv og skabelsen af virksomheden

Mød Allan type 1 diabetiker der i dag er insulinfri

Hør 2 stærke kvinders fantastiske forvandlingsrejse og med et stort vægttab på tilsammen lige knap 70 kilo og

Signe Ruby fra Transform Your Life om spisemønstre og vægttabsblokeringer.