patriciahojbo.com

Diabetes  diabetes diabetes diabetes

Patricia Højbo -Fet fede liv -vejen ud af diabetes med varigt vægttab, er ikke en slankekur-det er en livsstil.  Ved hjælp af vores principper, kan man ændre sit liv og ud af symptomer på diabetes, altså sukkersyge, scerose, pco, fibromyalgi, stofskiftesygdomme og meget mere..

Vi ved hvilken kost vi skal spise, hvilke kosttilskud man skal supplere med, og hvordan ens hormoner bliver afbalanceret.
Når man lever Low Carb High Fat, oplever man enormt meget energi, og ens søvnrytme forandrer sig – det er slut med morfar på sofaen om eftermiddagen.
Når vi spiser efter principperne, med meget fedt, lavt kulhydrat og moderat protein så skal kroppen vende sig til den nye energikilde, og dette kan godt kræve lidt til vending.
Derfor tilbyder vi nu et seksugersforløb i Randers ved navn DIT fede liv, hvor man vil få støtte og vejledning undervejs.

HVAD SPISER VI

Rediger“Hvad spiser vi”

Vores mad: diabetes 
– Kød, fjerkræ, vildt, fisk og æg. Spis gerne fede udskæringer og spis gerne fedtkanten på kødet eller skindet på kyllingen. Vælg gerne kød fra dyr, der været på græs (økologisk eller frilands) af hensyn til bedre fedtsyresammensætning og fordi vi passer godt på dyr.
– Naturligt fedt som godt økologisk smør (ikke blandingsprodukter), god olivenolie, kokosolie (i glas fra helsekosten)
– Fede mælkeprodukter som piskefløde, fede oste, cremefraiche 38 %, græsk yoghurt 10 %
-En smule nødder og bær

Vi spiser ikke:
– Kornprodukter – hvilket er brød ( – heller ikke rugbrød), pasta, ris, havregryn, morgenmadsprodukter, kiks osv.
– Sukker (slik, sodavand, kager, is – i normal form) men vi kan godt spise 80% chokolade.
– Alkohol- i hvert fald i meget begrænset mængder, især i starten. Dog kan man godt tage et glas rødvin.
– Fedt af dårlig kvalitet, altså margarine, palmin, Kærgården- som ofte bliver forvekslet med smør, olier som solsikke og rapsolie.

https://www.youtube.com/channel/UCRldBU6kNN47U-HfghWuhww

Kan man få for meget fedt og for meget kulhydrat?

https://patriciahojbo.com/det-fede-vaegttab/

https://patriciahojbo.com/born-og-diabetes/

https://patriciahojbo.com/142-2/

https://patriciahojbo.com/2017/08/07/hvad-betyder-at-leve-det-fede-liv-saa/

 

https://patriciahojbo.com/velkommen/

https://patriciahojbo.com/videoblog/

Myten om kolesterol er en af de største og mest misforstået. Vi er blevet fortalt at kolesterol giver tilstoppede blodårer, altså åreforkalkning, og blodpropper..

Når en blodårer bliver skadet, så er det fordi, der er opstået inflamation omkring de små muskler ved arterierne- altså der er et lille område, hvor der er kommet et sår, eller en lille brist.

Kolesterol har til opgave, sammen med kalcium, at lægge et plaster på såret. Havde vi ikke kolesterol, så ville vi simpelthen ikke kunne overleve.
Kolestrerol bliver transporteret til arterierne for at hele blodåren – ikke for at sidde fast og blokere den.

Men hvorfor er det så at vi er blevet fortalt andet?

I 50’erne blev der lavet nogle undersøgelser, der skulle årsagen til hjerte/kar – sygdomme, men uden at sige for meget, så blev der ændret nogle fakta i disse undersøgelser – hvorfor dette skete, må vi tage en anden gang.

Vi er blevet fortalt, at der findes det “gode” kolesterol og det “dårlige”.
Det gode er HDL og det dårlige er LDL – det HERLIGE og det LEDE.

Kroppen producere mellem 2000 og 3000 mg kolesterol hver dag – et æg indeholder kun 300 mg. Den producere disse mængder, netop fordi det er livsvigtigt, og kommer vi i situationer hvor vi spiser mindre kolesterol , producere kroppen bare mere.
Vores hjerne består af kolesterol, alle vores celler, og mange af vores hormoner – især kønshormoner.

HDL har til opgave at transportere kolesterol –  HDL er et protein, ikke kolesterol – det transportere kolesterol til leveren, hvor det bliver genbrugt.

-altså kolesterol bliver genbrugt!

LDL har til opgave at transportere kolesterol fra leveren og ud i vævet.. netop fordi kolesterol skal til, for at lukke de små sår, der opstår i arterierne.

Men det interessante i det her er, at grunden til, at vi får de små sår i arterierne, hverken skyldes mættet fedt eller kolesterol, de opstår pga. inflamation
– og hvad skaber inflamation? Det gør insulin!

Stress spiller også en stor rolle i forhold til inflamation, og hænger sammen med kortisol. Kortisol bliver dannet i binyrebarken, og hvis man over længere perioder lever dårligt, så stresser det kroppen, og stressede situationer medfører også at produktionen af kortisol gå op – kortisol har heller ikke en positiv indvirkning på arterierne.

Når vi lever DET FEDE LIV – afstresser vi kroppen – fordi vi ikke har insulin i spil. Med de mængder fedt, som kroppen har behov for, oplever vi at kroppen slapper af, og hormonerne bliver balanceret. Disse faktorer i sammenspil gør, at vi hverken får forhøjet kolesterol, åreforkalkninger eller stress.

Læs mere om insulin her..

Vi er ikke bange for at leve det fede liv – vi ved nemlig godt at det er det bedste vi kan gøre for en sund krop.

patricia diabetes
patricia højbo livet er fedt, det fede liv vejen ud af diabetes
patricia højbo
Patricia Højbo
patricia højbo diabetes
patricia højbo

DIABETES OG LIVSSTIL..

Rediger“Diabetes og livsstil..”

Helt fra lille af…

Oftest får vi konstateret diabetes type 1 i en tidlig alder, og det er derfor en del børn og unge der kæmper med denne sygdom hver dag.

I gamle dage kaldte man type 2 for gammelmandsukkersyge, indtil man fandt ud af at det også var gamle koner der kunne blive ramt, og de seneste år rammes unge mennesker også af type 2 diabetes.

Det vil sige at hos børn og unge har vi både type 1 og type 2 i spil, og på samme måde hos voksne.

Når man er barn, kan man godt forstille sig at det er virkelig besværligt at skulle håndtere en diabetes 1, ved at skulle måle sit blodsukker, stikke sig flere gange om dagen og samtidig tænke over hvad man putter i munden.

I og med, at vi over hele verden oplever en stigning i diabetes 2 ( også i u-landene – der pga. urbaniseringen, og forskellige andre faktorer, spiser ringere og ringere) så må der jo være noget galt med den kost vi putter i munden -hele verden over. Det må virkelig få alarmklokkerne til at ringe at små børn får konstateret diabetes type 2.

Man kan ikke give insulin mod type 2 diabetes – da der faktisk ikke er noget galt med insulinproduktionen, men derimod er det receptorerne der skal fange signalerne fra insulinen, det er galt med. Den måde man får has på type 2 diabetes, er med kosten – man kan læse rundt omkring på nettet og i medierne, at type 2 kan holdes nede ved kostændring.
Alligevel er det ret vanskeligt for mange der netop lider af denne sygdom, at få det til at fungere. Patienter med type 2 bliver nemlig også anbefalet at inkludere kulhydrat i kosten. Man kan forstille sig det lidt som om, at insulinen er en telefonsælger som ringer hele tiden. I starten løfter man røret – altså man reagerer på opkaldene. Men efter få dage, hvor telefonen har kimet i et væk, begynder man ganske enkelt at blive resistent overfor den konstante kimen, man tager ikke telefonen og på samme måde er det med type 2 diabetes.

De receptorer der skal reagere på insulinet, er simpelthen diabetes blevet døve af at blive kimet ned.

Og det er, hvad der sker når man lever uhensigtsmæssigt over diabetes længere tid.

Hvorfor der er mange der ikke kan få “det til at fungere med kosten” selvom man udmærket er klar over at det er det eneste der virker.

Jamen man kan jo forstille sig at det måske ikke er hensigtsmæssigt at spise kulhydrat, når man har en overproduktion af insulin. Så hvis man nu lod være med det- hvad ville der så ske?

Fordi kroppen i bund og grund ikke har brug for kulhydrater, men kører mindst ligeså godt, om ikke bedre på energi fra fedt, så er der vel sådan set ikke nogen grund til at gå og fylde sig med kulhydrater, altså hverken kartofler, brød, pasta ris osv. – heller ikke de grove slags.

Der må jo være noget galt med det vi putter i munden, over det meste af kloden, siden vi aldrig har lidt så meget af livsstilsygdomme som vi gør i skrivende stund. Man kan sige at tingenes tilstand, er en god indikering på, at der er noget vi gør galt,- eller der er noget vi får at vide vi skal diabetes

gøre, som måske bare ikke helt holder vand.

Et af eksemplerne er at vi får at vide, at vi skal spise fedtfattigt… diabetes

 

-Vi har fået anbefalet af Sundhedsstyrelsen at spise fedtfattigt siden 80’erne. Og hvordan er det så gået siden da ? ja ikke særlig godt. ( jeg kunne godt diske op med alle mulige grafer og kurver – men jeg får skældud af min mand, fordi han mener jeg er en nørd og folk ikke gider høre på alt det nørderi 😉 Men jeg vil bare lige understrege at dette, ikke er noget jeg finder på..

Jeg er sikker på at I nu tænker det samme som jeg – livet er ikke særlig fedt for rigtig mange verden over, og det er rigtig trist.

Se mig nørde lidt mere her hvis du vil vide mere…

https://www.youtube.com/channel/UCRldBU6kNN47U-HfghWuhww