Update på hold oktober -3,1 kg i gennemsnit på 6 dage!!

Hold nu op!!!!  Det kører bare for vores nye hold..

På kun 6 dage har de tabt sig 3,1 kg i gennemsnit, og vi har ikke engang haft fokus på vægttab i første uge!

De er så megagode og bare så seje.

Søvnen har forandret sig og alle følger at humøret og energien langt højere end før, og de føler de lever som konger og baroner!

Det er bare så fedt – at leve det fede liv – imens fedtet smelter væk!

Skal du også være med til at leve det fede liv?

Tilmeld dig intromøde i Randers d. 27 november, eller i Århus d. 21 november her

Du kan også læse mere om vores online-forløb som går igang januar 2018 her

Hvad du ikke dør af gør dig stærkere..

Jeg har i dag brug for at dele en meget personlig historie, som mange af jer allerede kender.

I 2007 fandt jeg min søn død en morgen. Hans navn var August, og han blev kun 2 måneder gammel. Han havde en forsnævring på en blodåre i hjernen, og han var derfor sovet stille ind en nat i december. I dag ville han have blevet 10 år gammel.

Som alle nok kan forestille sig, så var det så forfærdeligt, og  enhver forældres mareridt. Hele mit liv gik i stå.

At gå med den dejligste baby hver dag, hvert minut, hver sekund i 2 måneder er lang tid. Og da August pludselig ikke var der mere, gik jeg i chok. Så meget i chok at jeg faktisk ikke kunne forstå det, og jeg fortsatte mit liv som intet var hændt, og var glad!!!

Jeg var glad!!

Det lyder fuldstændig sindsygt, når jeg skriver det, men som jeg senere fik forklaret, så er det kroppen og sindets måde at holde sig selv i live på. På en måde er det jo fantastisk.

Mit værste mareridt udspillede sig d. 12 december 2007, og først i august vågnede jeg op. Jeg vågnede op, og fandt ud af at jeg var gravid igen. Denne gang med en lille dreng ved navn Eliaz.

Jeg kontaktede psykiatrisk afdeling i Randers, fordi jeg blev simpelthen nødt til at tale med nogen om alt der var sket. Min familie har sidenhen fortalt mig, at de alle gik og ventede på, at jeg skulle knække, og at det skulle gå op for mig hvad der var sket.

På sygehuset fik jeg tilknyttet en sygeplejeske, som hedder Mette – hun er stadig et af de mest fantastiske mennesker jeg nogensinde har mødt. Jeg talte med hende – og talte og talte og talte, og jeg begyndte at få løsnet op for proppen af sorg. Efterfølgende talte jeg med hende en gang om ugen, og jeg vil våge at påstå, at hun har været med til at reddet mit liv.

Kort tid efter fødte jeg en søn. En stor og smuk dreng, men han blev kvalt i navlestrengen under fødslen, og var død da han blev født. Han skulle have været et plaster på såret for August, hvis man kan tillade sig at sige sådan, og på dette tidspunkt kunne jeg slet ikke forholde mig til, at jeg allerede havde mistet August. Nu stod jeg pludselig med 2 døde børn i mit hjerte.

Hvis jeg ikke allerede havde haft min store søn Philius, havde jeg med garanti ikke været her i dag. Så havde jeg ikke haft noget at leve for.

Efter Eliaz gik mit arbejde med mig selv for alvor igang. Jeg var blevet splittet ad i atomer, og jeg havde mistet troen på alt. Jeg troede jeg var forbandet, og angsten for at miste Philius også, tordnede ind over mig. Jeg kæmpede, og arbejdede alt hvad jeg kunne for at blive mig selv igen. Mit liv bestod af min søn, der var levende, og som jeg skulle være der for hele tiden, og mine to døde sønner, som jeg skulle acceptere ikke var hos mig mere. Hvordan gør man det? Hvordan lever man med denne splittelse?

Heldigvis havde jeg mine forældre, min eksmand og mine venner. Jeg havde ikke været her i dag, hvis det ikke havde været for dem. Den støtte, omsorg, opbakning og kærlighed til mig, på trods af at de selv skulle forholde sig til deres egne følelser, er det mest rørende jeg nogensinde havde kunnet forstille mig. Alle satte sig selv til side, for at være der for mig, og langsomt kunne jeg vende tilbage til livet – langsomt med stødt.

Jeg skulle pludselig leve med min nye identitet, som den kvinde der havde mistet sine to børn. Når jeg mødte bekendte på gaden, havde de netop henvendt sig til mig ved at sige “Tillykke med din søn” og nu var ordene “Kondolere med din søn”. Og tragikomisk var det, da blomsterforretningen afviste blomster, fra de som bestilte til begravelsen, med ordene: ” Det var sidste år Patricia mistede sin søn” og de, troede at folk havde forvekslet mig, med en anden mor der havde mistet. Men det var mig igen – den var go nok.

Jeg har holdt taler til begge mine børns begravelse. Jeg har stået kigget ud over hundrede mennesker, og set deres sorg, over min sorg – som et spejl der blev holdt op foran mig. Men jeg har holdt hovedet højt – hele vejen igennem. Jeg har inderst inde vidst, at man ikke får en udfordring man ikke klare, og når jeg kom ud på den anden side ville jeg være stærkere.

Jeg tror på, så dybt i mit hjerte, at man aldrig får en udfordring man ikke kan klare. Og jeg klarede den. Jeg blev så stærk, at jeg en dag kunne beslutte mig for, at jeg ville være gravid igen.

Denne beslutning har været den største, og sværeste jeg nogensinde har truffet. Anders og mine forældre blev lammet af angst – og det gjorde jeg også selv. De måneder Walther lå i min mave, var de hårdeste nogensinde. Frygten for at det skulle ske igen, var så alt over skyggende. Men tanken om, at mine sidste oplevelser med baby og graviditet, ikke skulle være negativ, holdt mig oppe, hele graviditeten igennem.

Jeg kom igennem, og fødte i 2010 den mest fantastiske søn ved navn Walther. Han blev opkaldt efter min far, fordi min far er, og har altid været, min klippe, og derfor kunne Walther ikke hedde andet end Walther.

Jeg vidste godt, at de første år af Walthers liv ville blive en prøvelse, ud over noget andet jeg nogensinde ville gennemgå. Angsten for, at han også ville bliver taget fra mig, var så alt over skyggende. Jeg havde svært ved at sove, og når jeg endelig gjorde, vågnede jeg hele tiden for at tjekke om han trak vejret.

Heldigvis havde jeg Mette, den sygeplejerske jeg talte med igennem mine oplevelser. Hun var udefrastående og var ikke følelsesmæssig involveret som alle andre. Jeg kunne fortælle om mine tanker, følelser og den lammene angst, uden at bekymre min familie. Langsomt fik jeg troen på, at Walther var kommet for at blive. Jeg fik langsomt troen på, at der ikke ville ske mig noget dårligt igen, og jeg kunne også begynde at arbejde igen.

Jeg fik troen på, at jeg ikke ville opleve noget slemt igen, og jeg begyndte at leve. Men ikke det slags liv som jeg havde før. Et helt helt andet liv. Jeg var blevet en anden Patricia, og hende jeg var før, kendete jeg ikke mere.

Ikke at jeg var et dårligt eller forkert menneske før, jeg var bare blevet “udvidet” hvis man kan sige det sådan. Mine oplevelser havde ført mig gennem alle livets aspekter, på ekstrem kort tid, og jeg fandt pludselig ud af, at det eneste jeg ville var at hjælpe andre. Mit ønske om, at der ikke er nogen der skal gå igennem livet, og have det skidt, blev min mission. Men først blev jeg nødt til at hjælpe mig selv, før jeg kunne hjælpe andre.

Min psyke og hele min organisme var blevet sat sammen på nyt, og min krop reagerede mere og mere på de oplevelser jeg havde været igennem. Jeg havde en følelse af at der var noget galt med mig. Der skulle ingenting til så blev jeg bange – lyde og lugte kunne skabe en kædereaktion i mig, og mit hjerte sad hele tiden oppe i halsen. Jeg talte med Mette om det, og hun fik sendt mig til en læge der kunne udrede mig. Jeg blev udredt for alt der findes – næsten i hvert fald. Jeg endte op med diagnosen PTSD for 5 år siden. Altså der blev konkluderet, af jeg havde Post Traumatisk Stress…. og selvfølgelig havde jeg det. Hvis jeg ikke skulle have det, hvem skulle så?
På mange måder troede jeg, at det så var min dom. At det var sådan jeg var blevet kategoriseret. At det var mig. Men det var det ikke. Det var det slet ikke.
Jo, jeg havde angst, og var bange, men jeg fandt ud af, at sådan en tilstand kan forandre sig og blive anderledes. Meget anderledes.
De år efter mine børns død, har været hårdt arbejde. Rigtig rigtig hårdt arbejde. Men jeg kom over på den anden side. Jeg fik det bedre. Jeg har stadig angst ind i mellem, og jeg kan stadig blive lammet, men sådan som det var dengang, er helt anderledes end det er nu. Tiden læger alle sår. Og det mener jeg.
Èn ting er at miste sine børn, en anden ting er følgerne deraf. Det var en tilstand jeg var i, det var ikke mig, og det er det ikke, den dag i dag. Mine oplevelser er en del af mig, men de definere ikke mig. På ingen måde.

Den diabetes og de følgesygdomme jeg fik tilraget mig både før og efter mine oplevelser, er ikke mig heller. De er en del af mig, men jeg er så meget andet. Faktisk vil jeg sige, at jeg er en helt helt almindelig pige, der har nogle erfaringer og oplevelser med i bagagen, og de har forandret mig – til det bedre, om man vil. Men de er ikke mig.

Min mission her i livet blev som sagt, at hjælpe andre på alle måder muligt. Og det har jeg gjort. Alle der kender mig vil sige, at sådan er jeg, men stadigvæk, så er det kun en del af mig. Det er en følelse jeg har indeni, som kommer til udtryk gennem mine handlinger. Fordi jeg er det hele, jeg er et helt menneske på godt og ondt, men jeg udføre nogle handlinger, som gør at andre kan få det bedre. Og om det var det sidste jeg gjorde i dette her liv, så kunne jeg aldrig finde på at gøre andre ondt med vilje, og det er ikke fordi jeg er en engel, det er fordi at det strider mod alt jeg består af. Og jeg bliver nødt til at være tro mod mod mig selv. Tro mod mit formål her i livet.

Jeg har som sagt forandret mig de sidste 10 år. Jeg er blevet en anden. Jeg er blevet trukket gennem det værste man kan forstille sig, men jeg fik set nogle sider af mig selv, og jeg fandt ud af, hvad et menneske er i stand til at leve med – og overleve med. Dog har jeg ikke kun overlevet. Jeg lever, og det er der stor forskel på. Jeg overlevede den første tid efter mine børns død, men de sidste mange år, har jeg levet. Jeg griner og er glad hver dag, og når jeg står op om morgenen, er mine tanker er altid positive om hvad dagen vil bringe. Derudover har jeg så mange fantastiske mennesker i mit liv, som elsker mig for den jeg er, ikke for hvad jeg gør, hvad jeg har gjort, eller de oplevelser jeg har med mig.

Vigtigst af alt, så er jeg taknemmelig! Jeg er så taknemmelig for livet. Jeg kunne godt havde været død af sorg dengang. Men det gjorde jeg ikke. Jeg overlevede og jeg lever. Og indtil den dag jeg dør, vil de min livsfilosofi være: “Hvad du ikke dør af gør dig stærkere” Den du er, er ikke det du gør. Den du er, er den følelse du har indeni, resten er bare handlinger som viser hvad dit hjerte er fuld af.

august

Kærlig hilsen

Patricia

Hvis du vil læse flere af mine historier kan du følge bloggen her

Updage på hold oktober! 2,2 kg på 6 dage!

 

På 6 dage har hold oktober tabt i gennemsnit 2,2 kg og 10 cm bare i taljen! 

Det er så fantastisk og her i første uge var fokus slet ikke på vægttab!

Vi lever bare det fede liv! Jubiiiiiiii !!!

Det hele starter med en kontrakt med os selv – hvor vi beslutter os for at ændre vores livsstil, og begynde at spise, så vi afbalancere vores hormoner.

Ingredienserne står på fløde, smørstegte grønsager, store bøffer og bearnaise sauce – what’s not to like!

Hvis du vil vide mere, så tilmeld dig gratis intromøde d. 19 oktober i Randers, København d. 22 oktober og Århus d. 21 november.
Tryk på linket nedenunder ( kun få pladser tilbage i Randers) – så livet også kan blive fedt for dig – så let som ingenting.

Hvis du har diabetes og andre livsstils-relaterede sygdomme, som pco, kronisk træthed, fibromyalgi mm.  så læs mere om hvordan du stabilisere dit blodsukker, og opnår ro og balance i din krop her.

 

 

Har du lyst til at være en del af ‘Din fede livsstil’ hvor du kan få støtte og vejledning?
Så tilmeld dig nedenunder til kun 99,- pr måned.

Her er du en del af et fællesskab, hvor der bliver delt opskrifter, ideer, tips og tricks. Der vil være andre, der er i samme båd som dig, og du vil også have kontakt med mentorer og vejledere, så du aldrig er alene på vejen mod Din fede livsstil.
Velkommen til – dejligt at se dig.

Blomster, Cola og Den Begrænsende Faktor.

Vi er en del af naturen...
Vi er en del af naturen… Vi er naturen!

 

Hvorfor vi langsomt er ved at visne og dø…

For at noget kan gro, er det nødt til at have næring. For at noget kan leve, er det nødt til at have de stoffer der gør det muligt.

En plante er nødt til at have sollys, vand og gødning, for at den kan danne energi til at gro af. Fjerner  man et af disse elementer, eller ikke giver planten nok, bliver dette til den begrænsende faktor, og sådan er det også, helt naturligt, med mennesker og dyr.

På en eller anden vis, du skal ikke spørge mig hvorfor, så er vi mennesker i den moderne verden, kommet til den opfattelse, at dét som VI behøver af næring, altså det vi er designet til at anvende, ikke er nødvendigt mere.

Det svarer til at vi vander en plante med kaffe, gøder den med kage, og stiller den i et solarie.
Vi ved godt at vi har brug for mad, men den mad vi spiser, ligner ikke på nogen måder, den mad vi er designet til.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne rigtig mange gange igen, men mennesket er ikke designet til at leve af E-numre forarbejdet mad, og minimælk.
Jeg ved godt, at det er langt lettere, at købe vores mad forarbejdet, og næsten færdigt – altså så let at forberede. Det er også svært at passe det ind, med fuldtidsjob, børn og en meget travl hverdag, at skulle lave alting fra bunden, som vores mødres mødre gjorde.
Hvis vi vander en blomst med Cola, ikke hver dag, men et par gange om ugen, vil den langsomt visne. Hvis vi ikke giver den sollys, men stiller den i et solarie, så vil den langsomt visne, og giver vi den ikke gødning, men istedet for kage, så dør den til sidst.

Det ødelægger vores økologiske kredsløb.

Mennesket er designet til at leve af naturen – vi er en del af naturen! Vi er naturen. Vi er designet til, at leve af grønsager, der er vokset op, af sollys, gødning og vand. Vi er designet til at leve i et kredsløb med naturen, hvor vi spiser grønsager, som er lavet af dét som de er designet til at leve af. Får grønsagerne ikke de næringsstoffer, som de skal have, får vi heller ikke de næringsstoffer som vi skal have.

Når vi dør, bliver vores kroppe til næring for planterne i naturen, og sådan fortsætter vores kredsløb liv efter liv efter liv, generation efter generation.

Men så kom det postmoderne samfund ind, med sin effektivitet og sine to biler, store huse, og vækstrater. Vi blev stresset og vi skulle nu skynde os hele tiden. Der gik penge i den!
Der blev pillet ved naturen, der blev pillet ved kredsløbet, og vi havde ikke længere tid til at leve af den mad vi var designet til.

Hvad blev konsekvensen så af det?
Hvad blev konsekvensen af Cola, kiks og kager, minimælk og popcorn foran fjerner’n? Vi begyndte at visne. Vi døde ikke med det samme, men vi blev syge. Netop fordi vi ikke er designet til at leve sådan.

Da jeg var ung, eksploderede supermarkederne med forarbejdet mad. Men det, som nok var det værste af det hele var, at ét af de næringsstoffer, som vi er designet til at leve af, altså fedt, blev fjernet fra kosten. Det væltede ud af alle huller og sprækker, med fedtfattige yoghurter, mælk, brød, kød. Kyllingen fik sit comeback, og de produkter, som ellers ville have været ok at spise, blev nu fyldt med sukker istedet. Fordi fjerner man ét næringsstof, bliver man nødt til at erstatte det med noget andet- og fedt blev så erstattet med sukker.

Jeg husker ligeså tydeligt, at i min kemi-bog fra skolen, stod der højt og tydeligt: “Man kan ikke blive tyk af at spise sukker”!
Men det behøver jeg jo ikke at bevise er en løgn, på det biokemiske plan. Fordi vi kan jo bare kigge os omkring. Vi har aldrig været mere overvægtige, som samfund, som efter vi begyndte at spise fedtfattigt. Vi har aldrig været så syge heller.

Vender vi lige tilbage til planten, som har brug for sollys, gødning og vand for at gro, så har vi i vores kost, både fjernet en masse af grønsagerne, som heller ikke har fået de naturlige omstændigheder, som de har brug for, for at give os den næring vi har brug for. Derudover har vi fjernet fedtet, som vi er designet til at bruge som energi. Og så har vi fyldt vores kroppe med sukker istedet. I god tro dog, fordi vi gør jo bare hvad vi får besked på, præsis som der så fint og flot stod skrevet i min kemibog.
Vi har fjernet en faktor – men vi har tilført en anden, som kroppen slet ikke har brug for. Vi har begrænset vores krops mulighed for vækst, og evnen til at regenerer sig selv. Vi har selv skabt den begrænsende faktor. Og det er derfor vi ligeså langsomt er ved at visne og dø.

Men der findes altså en løsning – men først bliver vi nødt til at stoppe op, og se os omkring. Det nytter ikke noget, at blive ved med at falde for de farverige reklamer og tilbud. Vi bliver nødt til at tænke på, hvad vi egentligt er designet til. Ikke før, kan vi se hvad konsekvenserne er, og beslutte os for at ændre det.

Når vi bliver syge, kommer nogle til den erkendelse at de selv har været med til at skabe problemet. Problemet her er dog, at der jo også findes en kur mod, at vi lige så langsomt visner og dør. Nemlig medicin.
Det er mig en gåde, at vi ikke bliver undervist i, at vi skal ændre vores kost, til det vi er designet til, netop når vi nu er ved at visne og dø. Enhver planteskole, hvis du kommer med din plante, der hænger med bladene, ville da aldrig give blomsten en pille opløst i Cola. Botanikeren, eller hvad sådan en hedder, vil da spørge: ” Jamen, har du givet din plante de næringsstoffer, som den har brug for, for at leve”? Og så vil han råde dig til at give din plante nitrat, fosfat og kalium, samt vande den, og give den sollys.
Og det er dét jeg ikke forstår. 

Jeg forstår ikke, hvorfor medicin er blevet løsningen på, at vi visner. Vi kan jo spise den næring vores kroppe har behov for, for ikke at blive syge.

Erkendelsen ligger i, at der er penge i det! Der er penge i, at vi visner – fordi når vi visner, så skal vi have medicin, og medicin er dyrt, og fordi vi er desperate og fejlinformeret, så tror vi på, at det eneste der kan gøre os raske er medicin, og så køber vi det.
Medicin er en industri – det ligger jo ligesom også i ordet “Medicinalindustrien”. Men løsningen er ikke medicin, løsningen er at tilføre de næringsstoffer, som vores krop har brug for.

Du er en del af naturen, du skal leve i naturen, af naturen, og som en del af naturen. Og naturen har altså ikke leveret en chokoladekiks, en dagmartærte eller en magnum is. Naturen har leveret grønsager, kød og bær. Og det er her, nøgle ligger til, at få vores menneskelige blade til at vokse og strutte af velbehag! Vi kan spise os raske – og vi kan spise os til at leve det fede liv…

 

Kærlig hilsen

patricia højbo diabetres vægttab

PS. Selvom jeg tror på at vi skal leve af naturen, betyder det ikke, at jeg ikke lever godt og lækkert – du kan jo prøve vores jordbær-cheesecake her

Træning, superwoman, og det fede liv..

Det tungeste jeg løfter er 2 halve liter fløde!

Jeg får mange spørgsmål om træning, og omkring hvilken træning vi anbefaler her i “vores fede liv”- kort sagt, så træner vi ikke for at tabe os – vi træner for at blive sunde.
Når vi træner hårdt, især for kvinders vedkommende, kan det skabe en stress-tilstand i kroppen.
Stress-hormonet kortisol, også kendt som kamp/flugt hormonet, bliver aktiveret, når vi træner, men det gør det også, når vi “bare” lever under de omstændigheder, som det moderne menneske gør.
I den verden vi lever i idag, hvor der hele tiden stilles krav til os, hvor vi hele tiden skal være på, og må forholde os til indput alle vores vågne timer, døjer mange af os med bivirkningerne af ubalance i hormonerne, og når vi producere for mange stresshormoner, kalder vi det en ubalance.

For kvinder især, nu taler jeg for mig selv, så stilles der krav til ( fra mig selv og samfundet ) at jeg skal være en god mor, en god hustru, lave mad fra bunden, bage klassenstime-kage, pleje mit sociale netværk, passe på mig selv, holde mig i form, passe en karriere, være en god veninde – men samtidig skal jeg skal også være i “zen” og lytte indad.
Det er ret mange ting på én gang – og det skaber let stress i kroppen, og bare på den konto, kan det være svært at tabe sig.

Når vi er stressede, aktiveres som sagt hormonet kortisol, som er det hormon der gør, at vi er klar til kamp, hvis vi skulle blive jagtet af en bjørn eller en ulv. Det lammer nogle af kroppens funktioner, som fordøjelsen – fordi hvis vi løber fra en bjørn, er det ikke vigtigt, det øjeblik, hvordan vores mad bliver fordøjet. Samtidig skærper det vores sanser, hørelse og syn, og det sender en masse kulhydrat ud i musklerne, så vi kan løbe alt hvad vi kan.

I vores liv i Danmark, er der ikke risiko for at vi bliver jagten af en bjørn, men alle de krav vi stiller til os selv, og som indirekte forventes af os, (også for at vi kan elske os selv, og føle os noget værd) kan gøre, at vores krop alligevel hele tiden bliver badet i kortisol, som havde vi konstant, den bjørn i hælene – og det er meget usundt i længden.

Når jeg hører at kvinder gerne vil tabe sig, så anbefaler jeg dem ALDRIG at træne, fordi træning ikke virker på en stresset krop. Derimod anbefaler jeg at man går en tur i det fri – selvom det kan være lidt “kedeligt”, så er det SÅ godt for hormonerne og psyken.
“Åhhh nej” tænker du, “hvordan skal jeg få tid til det? “Er det her bare endnu et pres og en forventing til mig?”
Jeg ved det – jeg ved hvad du mener. Dog har jeg, på på egen krop, mærket forskellen, og jeg føler mig altså SÅ fyldt op, frisk og energisk, når jeg har gået en tur – som om alle de bekymringer og indtryk, jeg har samlet sammen på en dag, forsvinder som dug for solen..

En anden ting er, at jeg mener ikke at træning virker, når man som de fleste sidder på et kontor hele dagen, tager elevatoren op på første, altid snupper bilen om morgenen, og så når vi så har fri, så pisker vi ned i træningscenteret, og knokler derud af i en time.. Det eneste vi bliver er bare mere sultne og trætte.

Et andet forslag jeg har er, som er ganske provokerende for nogen, at du lægger dig på sofaen en halv time hver dag, med musik i ørene.. Straks tænker du: ” Nejjjj, det får jeg da aldrig tid til, og foruden så kan jeg da ikke bare ligge der og flyde” – “Jeg er jo superwoman, jeg har tusinde ting jeg skal nå!”
Ja, det ved jeg du er! -og det er dér problemet ligger.
DU er superwoman, du er en fantastisk mor, du er en dejlig veninde, og du gør dit arbejde godt. Men du glemmer dig selv på vejen!

Kender du det udtryk ” Når mor er glad, er alle glade” ? Det er i hvert fald et udtryk, der passer rigtig godt hjemme hos os. Når jeg er i overskud, passer på mig selv, siger fra og får slappet af – så er jeg den bedste mor for mine børn, og så er alle i familien glade. Og omvendt- hvis jeg er presset og i ubalance, er alle i ubalance.

Så hvis du ikke kan gøre det for dig selv, så gør det for din familie! Begynd at passe på dig selv, og lytte til hvad DU har behov for – selvom jeg godt ved det er svært. Men hvis DU ryger i svinget, så ryger alle i svinget.

For lige at lægge tryk på… Lad være med at knokle afsted på en motionscykel – gå en lille tur og mærk vinden i ansigtet. Jeg lovet dig, at det er fedt, og du vil pludselig mærke en helt anden ro i kroppe, samtidig med, at det vil lette dit vægttab, og hjælpe dig hurtigt på vej til DIT fede liv..

Hvis du vil vide mere om vægtab tryk her 

kærlig hilsen

Fordelene ved ketose! – og dem er der virkelig mange af..

 

Ketose er som sagt en tilstand, man kommer i, når kroppen forbrænder fedt istedet for kulhydrat.
Fordelene ved ketose er, at man istedet for at have ustabilt blodsukker dagen lang, slet ikke får udsving, og vi får derfor ikke dyk i energiniveauet heller.
Udover at vi har stabil energi, så har vi også meget mere energi end vi havde før.
Ketoner er en ren form for energi, og kroppen anvender den bedre og mere optimalt end både kulhydrat og protein. Så fra at gå fra at være uoplagt, og have svært ved at komme ud af sengen om morgenen, er vi friske om morgenen når vi vågner..
Noget andet, der også giver en stor fordel ved at være i ketose er nattesøvnen. Vi sover så godt når vi er i ketose!
Før i tiden, eller i den periode på 3 måneder jeg havde sidste år, hvor jeg levede som “alle andre”, gik det så meget ud over min nattesøvn. Det var en fantastisk tid, da det var nødvendigt for mig at prøve at leve som “normalen”, men bivirkninger var store. Jeg sov forfærdelig! – Og ja, min kære mand vil skrive under på det.
For det første havde jeg svært ved at sove, og når jeg så endelig faldt i søvn, så vågnede jeg flere gange om natten, jeg sov uroligt og svedte som et lille vandfald.
Når jeg så skulle op, var jeg ikke til at drive ud af sengen – og så gik jeg rundt og var træt hele dagen – det var bare ikke fedt.

En anden fordel, der er ved at være i ketose, er sulten- eller mangel på samme. Sult føles på en anden måde i ketose. Tidligere kunne jeg simpelthen gå i panik, hvis jeg ikke havde noget mad i tasken, eller jeg ikke havde mulighed for at finde noget – for sæt nu at jeg gik sukkerkold eller blev sulten -så sulten, at jeg nogen gange kunne føle jeg skulle kaste op af sult.
I ketose er det anderledes. Sult er ikke den der “gnavende sult”, men nærmere en lyst til at få lidt at spise. Det er rigtig svært at overspise når vi er i ketose, også fordi vi bliver så hurtige mætte – og her er fedt jo også fantastisk til at give mæthed.

Hjernen fungere også meget bedre når den anvender ketoner som energi. Fordi energien som sagt er renere, og mere anvendelig, så vil hjernen også lettere vil kunne anvende den energi den får tilført.

Vi er ikke omtåget og diffuse i hovede, og vi har heller følelsen af, at være i en osteklokke, som også  var noget jeg døjede rigtig meget med tidligere – jeg kunne faktisk næsten “forsvinde fra jorden overflade” i kortere øjeblikke.

Vi er nemlig skabt til at leve af den her slags energi – ikke at sukker. Det er kun de seneste årtier, vi er begyndt at leve af sukker. Oprindeligt er vi skabt til at bruge ketoner som energi – al

 

tså vores kroppe er designet til den her energiform – og når du slår over på, hvad du i virkeligheden er skabt til, vil du mærke en kæmpe stor forskel.

En ting mere, som folk ofte oplever når de er på slankekur, er at de mister muskelmasse. Men i ketose bruger kroppen ikke proteiner som energi – det kan den ellers ret nemt gøre, hvis man lever af kulhydrat som primær energi. Protein og kulhydrat kan blive anvendt på samme måde, rent kemisk, i kroppen – og når vi normalt er på slankekur, hvor vi nedsætter vores kulhydratindtag, jamen så bruger kroppen da bare sig selv som energi .. klamt ikke?
Men i ketose mister vi ikke muskelmasse, men du vil derimod øge di

 

n muskelmasse meget lettere og  på den måde også din forbrænding – og det vil vi jo gerne ha’..
Af samme grund, er det også en god ide, ikke kun at veje sig, inden man går igang med denne her livsstil, netop fordi man vil have så meget lettere ved at opbygge muskelmasse – muskler vejer mere end fedt, men fylder mindre, så derfor vil du sagten opleve at miste fedt, men veje det samme..

Placeringen af fedtet på kroppen har også noget at sige, så hvi

s du har meget mave/ryg fedt, er det fordi du helt klart spiser alt for meget kulhydrat, og du derfor bliver påvirket af insulin hele tiden.

… læs mere om insulin her
-og derfor vil du lettest kunne måle resultaterne, ved at måle dig rundt om maven, da det er dér hvor du vil tabe dig mest effektiv.

Og når man tænker over det, så er det jo fuldstændig ligegyldigt hvad man vejer, bare man har en flad mave!

 

 

 

Alkohol og vægttab

Da alkohol ikke kan lagres som fedt, men skal forbrændes først, altså inden man kommer ned og får fat i fedtforbrændingen, så skal man helst undgå alkohol – i hvert fald i starten. Der sker ikke noget ved at man tager et glas rødvin en lørdag aften, men det skal undgås, indtil man er inde i principperne og føler at det fede vægttab er godt på vej.

Der findes mange alternativer til de sukker-proppede paraplydrinks, og vi gør (læs: ikke jeg, men min bedre halvdel) er, at snuppe en gin & tonic med almindelig gin ( nej nej hvad er det jeg skriver – nej en meget speciel gin selvfølgelig ) og bruger sukkerfri tonic til.. Jeg vil lige se om jeg kan finde et link til dette.

light-sodavand er en mulighed, men ellers er tørre vine og champagne også et hit.

 

Når vi lever det fede liv, så mærker mange, at de ikke rigtig har lyst til at drikke alkohol mere, på samme måde.. det er ikke ensbetydende med, at man aldrig mere skal nyde et glas vin, eller drikke sig beruset igen.
Men jeg ser en tendens til, at når vi lever sådan her, så er lysten til et glas vin ikke helt så stor som den var før, så jeg tænker, at mange netop bruger vinen, som lidt sødme og lidt lækkert – istedet for slik og kager – da det jo også smager fantastisk.
Når vi ikke kører på sukker-energi længere, så forsvinder trangen til alkohol også, og uanset hvem der påstår hvad, så nægter jeg at tro at alkohol er sundt. Et glas vin i ny og næ, eller en Gin & Tonic light, har bestemt ikke skadet nogen, men et par glas hver dag, er bare ikke fedt, efter min mening – og når man taler om blodfortyndende effekter, så handler det om at lade være med at spise kulhydrater, så er der ikke noget der sætter sig som propper i blodet..
Læs mere om kolesterol her

Hvor let er det så at tabe sig?

det er faktiske hel vildt let, og fedt!

Jamen jeg har jo været på kur hele mit liv, og jeg spiser ikke noget fedt og jeg løber og jeg træner og jeg .. og jeg…

Jamen så er det nok der hunden ligger begravet.

Vi ved godt hvordan vi skal leve – men vi gør det bare ikke!

øh nej igen – læser du med her, så ved du ikke hvordan du skal leve for at være slank, glad, i mental balance, hvor du vågner frisk og frejdig hver morgen og har enormt energi..

-du tror du ved det, fordi det er det du får at vide, men det passer ikke. Det er løgn og latin.

Nu skal jeg fortælle dig hvordan det fungere..

Vi har siden 80’erne blevet tudet ørerne fulde med at vi ikke må få fedt, vi skal leve fedtfattigt og vi skal dyrke motion og vi skal spise en masse pasta og brød.

så langt så godt..

Men det sidste årti har tingene ændret sig, og folk har indset at kulhydrat er et nogo.

Så vi fjerne kulhydraterne fra kosten selvfølgelig..

Problemet opstår heri ved at når vi fjerne kulhydrat fra kosten, ikke spiser fedt, jamen så er der kun protein tilbage … og så kom alle de hersens proteinkurer på mode.

Vi finder hele tiden på alt muligt nye – og det er der forresten også penge i – men det tager vi en anden gang.

Når står tilbage med protein som den eneste energiform så har vi et problem – eller det får vi. Fordi protein er kroppens byggesten. Så for at få energi, så anvender kroppen sig selv – det er lidt forenklet men nu skal du høre.