Allan – som elsker at lave mad

Billede

Mit navn er Allan, er 36 år gammel og holder til i Esbjerg, hvor jeg er født og opvokset. Lever til daglig sammen med min dejlige kone, vores datter på 8 og fra marts vores kommende søn.

Min rejse mod en ketogen livsstil og Det fede liv har stået på i mange år. Fra slutningen af mine teenage år begyndte vægten stille og roligt at stige og endte med at tage omkring 25 kg på. Det har jeg de sidste 15 år forsøgt at slippe af med af flere omgange – dog med blandet succes. Har egentlig aldrig haft svært ved at tabe mig, men blot virkelig svært ved at holde vægten 😊 Fælles for alle min forsøg på vægttab har været at low-carb har været nøgleordet.

Skæbnen har desværre villet det sådan at min kone fik sclerose for snart 15 år siden. I den forbindelse har vi søgt alternative behandlinger og fik i starten af i år anbefalet at hun skulle forsøge at leve på en ketogen diæt, hvilket betyder at man i praksis skal holde sig på under 20 g kulhydrat om dagen. Jeg valgte så støtte om omkring dette og har siden da også selv levet på denne diæt.

En ketogen bringer kroppen i ketose, hvilket virkelig var en øjenåbner for mig. Jævnligt hovedpine og konstant træthed forsvandt lynhurtigt, og blev erstatet af en konstant følelse af energi og overskud. Derudover begyndte kiloene også at rasle af og den dag i dag er jeg tilbage til teenageårene ifølge min vægt. Som side gevinst har jeg også oplevet af 25 års eksem, astma og høfeber nærmest er forsvundet. Fra daglig høfebermedicin (som gjorde mig træt) har jeg intet taget i år. Føler mig heller sulten i løbet af dagen. Når jeg er i optimal ketose spiser jeg kun 2 gange om dagen og trives på dette.

I forhold til køkkenet at jeg altid været lidt af en madnørd. Har altid elsket mad og madlavning. At stå i køkkenet virker afstressende på mig og nyder at eksperimentere med nye forsøg. Derfor så jeg også den her livsstil som en spændende udfordring og i dag føler jeg på ingen måde at jeg mangler noget. Hvis man blot tænker lidt alternativt kan man lave det mest lækre mad.

Fremover til jeg stå for nogle af opskrifterne her i Det fede liv, og hvis der er spørgsmål kan i altid stille dem under selve opskriften, så vil jeg svare så hurtigt jeg kan..
Jeg glæder mig til at høre hvad du synes om den mad jeg elsker at lave.

Prøv denne her virkelig lækre Portobello-burger