Salat med kyllingefajitas

kylling fajitas

2 personer

Traditionelt benyttes oksestrimler når man laver fajitas. Det kan dog også sagtens laves med kylling, hvilket jeg oftest gør. De mexicanske krydderier giver en god smag til kyllingen og passer perfekt til en simpel grøn salat med rigelige mængder guacamole og creme fraiche.

Ingredienser

  • 2 kyllingefilet
  • 150 g peberfrugt (gerne blanding af rød, gul og grøn)
  • 1 rødløg
  • 2-4 fed hvidløg
  • 1 lime
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 tsk chili
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk stødt koriander
  • Salt og peber
  • 1 spsk olivenolie
  • Olivenolie til stegning

Kyllingefileterne skæres ud i strimler og marineres i saften fra 1 lime, 1 spsk olivenolie, krydderier, salt og peber. Peberfrug og rødløg skæres i skiver og hvidløg hakkes. På en varm pande steges kyllingestrimlerne til de er gennemstegte. Kyllingekødet tages af panden og peberfrugt, rødløg og hvidløg steges på panden i 2-3 minutter. Herefter tilsættes kyllingekødet og retten er klar.

Serveres med en alm. grøn salat med guacamole og creme fraiche.

Kærlig hilsen

Allan

 Kan også serveres med Cheddar nachos

eller den her lækre guacamole

Skriv et svar