Der er to følelser i kroppen..

img_3292_facetune_25.09.2017-16:31:51

 

Vores organisme består af følelser. Det kan både være psykiske følelser, og det kan være fysiske følelser, men i bund og grund findes der kun to følelser i kroppen.
Enten behag eller ubehag. Ganske enkelt.
Når vi i mange år, har levet meget usundt, både fysisk som psykisk, kan der godt opstå en forskydning, mellem de følelser kroppen sender til os, og hvordan de bliver opfanget. Vi mister evnen til at afkode signalerne fra vores krop.
Når vi har levet ‘Det fede liv’ i kun få dage, er det som om, kroppens forskydning falder på plads, og vi bliver mere hjemme i vores krop. Pludselig modtager vi alle mulige signaler fra kroppen, omkring hvad der føles godt, og ikke føles så godt, altså behag og ubehag. Hvor vi før nærmest var døve overfor disse signaler, kan vi pludselig mærke vores krop meget mere.
Jeg oplever det ofte som en form for åbenbaring.

De mennesker, der i mange år, har levet meget usundt, eller med mange restriktioner, sygdom eller skavanker, mærker pludselig kroppen på en anden måde -og signalerne suser igennem organismen på fuld tryk.
Jeg synes på mange måder det er rørende og meget smukt. Som at komme hjem til sin egen krop.

Det er dét vi går efter, her i vores fede liv, at komme hjem til os selv -at komme hjem til vores egen krop. Den krop vi fortjener, som er slank, rask og velfungerende, og hvor vi er klar over, hvad der fungere bedst for vores krop.

Kroppe er ikke ens, og jeg kan ikke være inde i en anden krop, og mærke efter, hvad der sker inde i den. Derfor er en meget vigtig øvelse, her i vores fede liv, at begynde at mærke os selv. Der er nogle der tror det er en svær øvelse, men jeg har endnu ikke oplevet nogen, der ikke er kommet hjem til dem selv – og den gave det er, at vide hvad der fungere for mig, slår alt jeg nogensinde har oplevet.
At komme hjem til mig selv, og komme hjem til min krop, har været det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Når man tænker på, at i kroppen er der kun to følelser, og det er ‘alt’ du skal kunne afkode, så lyder det ikke så svært vel?
Så lige nu, hvis du mærker efter, har du så ‘behag’ i din krop, eller er det eneste du mærker ubehag? Og næste gang du spiser pasta med ketchup eller en pose snoller, hvad føler du så? Behag eller ubehag, det er alt hvad der er at vælge mellem?
Mit gæt er ubehag, men jeg er også blevet virkelig god til at mærke min egen krop. Jeg vil gerne vise dig hvordan du gør, så du også kan komme hjem til dig selv- i din egen krop.

Kærlig hilsen

Patricia

Læs mere om vores 6-ugers forløb, hvor du lærer at finde hjem til dig selv her

 

Har du fulgt et af vores forløb og har du lyst til at være en del af ‘Din fede livsstil’ hvor du stadig kan få støtte og vejledning?
Så tilmeld dig nedenunder til kun 99,- pr måned.

Her er du en del af et fællesskab, hvor der bliver delt opskrifter, ideer, tips og tricks. Der vil være andre, der er i samme båd som dig, og du vil også have kontakt med mentorer og vejledere, så du aldrig er alene på vejen mod Din fede livsstil.
Velkommen til – dejligt at se dig.

 

Afslutning på Dit fede liv – 6 ugers forløb.

IMG_2274
Patricia Højbo

Vores kursister der har fulgt vores 6-ugers forløb kan nu i gennemsnit kalde sig 8,5 kg lettere og 15 cm smallere i taljen!! Det er så fantastisk fedt.

De er alle enige om at det har været så let som ingenting. De har opnået ro i deres krop, mere energi og vægttab over hele linjen. Derudover er komplikationerne ved livsstils-relaterede sygdomme betydelig mindsket og blodsukkeret er blevet stabilt, de sover godt om natten, hormonerne er blevet afbalanceret og inflammation er på tilbagegang.

Hvis du enten døjer med overvægt, eller bare er træt af at gå rundt og være sulten hele tiden, så er Dit fede liv 6 ugers forløb noget for dig.
Er du træt af at tælle kalorier og leve med restriktioner, mangler du energi og bare konstant føler at overskuddet mangler, så skal du altså melde dig til intromøde næste gang.

Pga. den store tilslutning har vi besluttet at holde et ekstra intromøde tirsdag d. 24.
Meld dig på her så livet også kan blive fedt for dig.

 

Hør hvad nogle et par af vores kursister siger om forløbet her

 

Har du lyst til at være en del af ‘Din fede livsstil’ hvor du stadig kan få støtte og vejledning?
Så tilmeld dig nedenunder til kun 99,- pr måned.

Her er du en del af et fællesskab, hvor der bliver delt opskrifter, ideer, tips og tricks. Der vil være andre, der er i samme båd som dig, og du vil også have kontakt med mentorer og vejledere, så du aldrig er alene på vejen mod Din fede livsstil.
Velkommen til – dejligt at se dig.

Hvad du ikke dør af gør dig stærkere..

Jeg har i dag brug for at dele en meget personlig historie, som mange af jer allerede kender.

I 2007 fandt jeg min søn død en morgen. Hans navn var August, og han blev kun 2 måneder gammel. Han havde en forsnævring på en blodåre i hjernen, og han var derfor sovet stille ind en nat i december. I dag ville han have blevet 10 år gammel.

Som alle nok kan forestille sig, så var det så forfærdeligt, og  enhver forældres mareridt. Hele mit liv gik i stå.

At gå med den dejligste baby hver dag, hvert minut, hver sekund i 2 måneder er lang tid. Og da August pludselig ikke var der mere, gik jeg i chok. Så meget i chok at jeg faktisk ikke kunne forstå det, og jeg fortsatte mit liv som intet var hændt, og var glad!!!

Jeg var glad!!

Det lyder fuldstændig sindsygt, når jeg skriver det, men som jeg senere fik forklaret, så er det kroppen og sindets måde at holde sig selv i live på. På en måde er det jo fantastisk.

Mit værste mareridt udspillede sig d. 12 december 2007, og først i august vågnede jeg op. Jeg vågnede op, og fandt ud af at jeg var gravid igen. Denne gang med en lille dreng ved navn Eliaz.

Jeg kontaktede psykiatrisk afdeling i Randers, fordi jeg blev simpelthen nødt til at tale med nogen om alt der var sket. Min familie har sidenhen fortalt mig, at de alle gik og ventede på, at jeg skulle knække, og at det skulle gå op for mig hvad der var sket.

På sygehuset fik jeg tilknyttet en sygeplejeske, som hedder Mette – hun er stadig et af de mest fantastiske mennesker jeg nogensinde har mødt. Jeg talte med hende – og talte og talte og talte, og jeg begyndte at få løsnet op for proppen af sorg. Efterfølgende talte jeg med hende en gang om ugen, og jeg vil våge at påstå, at hun har været med til at reddet mit liv.

Kort tid efter fødte jeg en søn. En stor og smuk dreng, men han blev kvalt i navlestrengen under fødslen, og var død da han blev født. Han skulle have været et plaster på såret for August, hvis man kan tillade sig at sige sådan, og på dette tidspunkt kunne jeg slet ikke forholde mig til, at jeg allerede havde mistet August. Nu stod jeg pludselig med 2 døde børn i mit hjerte.

Hvis jeg ikke allerede havde haft min store søn Philius, havde jeg med garanti ikke været her i dag. Så havde jeg ikke haft noget at leve for.

Efter Eliaz gik mit arbejde med mig selv for alvor igang. Jeg var blevet splittet ad i atomer, og jeg havde mistet troen på alt. Jeg troede jeg var forbandet, og angsten for at miste Philius også, tordnede ind over mig. Jeg kæmpede, og arbejdede alt hvad jeg kunne for at blive mig selv igen. Mit liv bestod af min søn, der var levende, og som jeg skulle være der for hele tiden, og mine to døde sønner, som jeg skulle acceptere ikke var hos mig mere. Hvordan gør man det? Hvordan lever man med denne splittelse?

Heldigvis havde jeg mine forældre, min eksmand og mine venner. Jeg havde ikke været her i dag, hvis det ikke havde været for dem. Den støtte, omsorg, opbakning og kærlighed til mig, på trods af at de selv skulle forholde sig til deres egne følelser, er det mest rørende jeg nogensinde havde kunnet forstille mig. Alle satte sig selv til side, for at være der for mig, og langsomt kunne jeg vende tilbage til livet – langsomt med stødt.

Jeg skulle pludselig leve med min nye identitet, som den kvinde der havde mistet sine to børn. Når jeg mødte bekendte på gaden, havde de netop henvendt sig til mig ved at sige “Tillykke med din søn” og nu var ordene “Kondolere med din søn”. Og tragikomisk var det, da blomsterforretningen afviste blomster, fra de som bestilte til begravelsen, med ordene: ” Det var sidste år Patricia mistede sin søn” og de, troede at folk havde forvekslet mig, med en anden mor der havde mistet. Men det var mig igen – den var go nok.

Jeg har holdt taler til begge mine børns begravelse. Jeg har stået kigget ud over hundrede mennesker, og set deres sorg, over min sorg – som et spejl der blev holdt op foran mig. Men jeg har holdt hovedet højt – hele vejen igennem. Jeg har inderst inde vidst, at man ikke får en udfordring man ikke klare, og når jeg kom ud på den anden side ville jeg være stærkere.

Jeg tror på, så dybt i mit hjerte, at man aldrig får en udfordring man ikke kan klare. Og jeg klarede den. Jeg blev så stærk, at jeg en dag kunne beslutte mig for, at jeg ville være gravid igen.

Denne beslutning har været den største, og sværeste jeg nogensinde har truffet. Anders og mine forældre blev lammet af angst – og det gjorde jeg også selv. De måneder Walther lå i min mave, var de hårdeste nogensinde. Frygten for at det skulle ske igen, var så alt over skyggende. Men tanken om, at mine sidste oplevelser med baby og graviditet, ikke skulle være negativ, holdt mig oppe, hele graviditeten igennem.

Jeg kom igennem, og fødte i 2010 den mest fantastiske søn ved navn Walther. Han blev opkaldt efter min far, fordi min far er, og har altid været, min klippe, og derfor kunne Walther ikke hedde andet end Walther.

Jeg vidste godt, at de første år af Walthers liv ville blive en prøvelse, ud over noget andet jeg nogensinde ville gennemgå. Angsten for, at han også ville bliver taget fra mig, var så alt over skyggende. Jeg havde svært ved at sove, og når jeg endelig gjorde, vågnede jeg hele tiden for at tjekke om han trak vejret.

Heldigvis havde jeg Mette, den sygeplejerske jeg talte med igennem mine oplevelser. Hun var udefrastående og var ikke følelsesmæssig involveret som alle andre. Jeg kunne fortælle om mine tanker, følelser og den lammene angst, uden at bekymre min familie. Langsomt fik jeg troen på, at Walther var kommet for at blive. Jeg fik langsomt troen på, at der ikke ville ske mig noget dårligt igen, og jeg kunne også begynde at arbejde igen.

Jeg fik troen på, at jeg ikke ville opleve noget slemt igen, og jeg begyndte at leve. Men ikke det slags liv som jeg havde før. Et helt helt andet liv. Jeg var blevet en anden Patricia, og hende jeg var før, kendete jeg ikke mere.

Ikke at jeg var et dårligt eller forkert menneske før, jeg var bare blevet “udvidet” hvis man kan sige det sådan. Mine oplevelser havde ført mig gennem alle livets aspekter, på ekstrem kort tid, og jeg fandt pludselig ud af, at det eneste jeg ville var at hjælpe andre. Mit ønske om, at der ikke er nogen der skal gå igennem livet, og have det skidt, blev min mission. Men først blev jeg nødt til at hjælpe mig selv, før jeg kunne hjælpe andre.

Min psyke og hele min organisme var blevet sat sammen på nyt, og min krop reagerede mere og mere på de oplevelser jeg havde været igennem. Jeg havde en følelse af at der var noget galt med mig. Der skulle ingenting til så blev jeg bange – lyde og lugte kunne skabe en kædereaktion i mig, og mit hjerte sad hele tiden oppe i halsen. Jeg talte med Mette om det, og hun fik sendt mig til en læge der kunne udrede mig. Jeg blev udredt for alt der findes – næsten i hvert fald. Jeg endte op med diagnosen PTSD for 5 år siden. Altså der blev konkluderet, af jeg havde Post Traumatisk Stress…. og selvfølgelig havde jeg det. Hvis jeg ikke skulle have det, hvem skulle så?
På mange måder troede jeg, at det så var min dom. At det var sådan jeg var blevet kategoriseret. At det var mig. Men det var det ikke. Det var det slet ikke.
Jo, jeg havde angst, og var bange, men jeg fandt ud af, at sådan en tilstand kan forandre sig og blive anderledes. Meget anderledes.
De år efter mine børns død, har været hårdt arbejde. Rigtig rigtig hårdt arbejde. Men jeg kom over på den anden side. Jeg fik det bedre. Jeg har stadig angst ind i mellem, og jeg kan stadig blive lammet, men sådan som det var dengang, er helt anderledes end det er nu. Tiden læger alle sår. Og det mener jeg.
Èn ting er at miste sine børn, en anden ting er følgerne deraf. Det var en tilstand jeg var i, det var ikke mig, og det er det ikke, den dag i dag. Mine oplevelser er en del af mig, men de definere ikke mig. På ingen måde.

Den diabetes og de følgesygdomme jeg fik tilraget mig både før og efter mine oplevelser, er ikke mig heller. De er en del af mig, men jeg er så meget andet. Faktisk vil jeg sige, at jeg er en helt helt almindelig pige, der har nogle erfaringer og oplevelser med i bagagen, og de har forandret mig – til det bedre, om man vil. Men de er ikke mig.

Min mission her i livet blev som sagt, at hjælpe andre på alle måder muligt. Og det har jeg gjort. Alle der kender mig vil sige, at sådan er jeg, men stadigvæk, så er det kun en del af mig. Det er en følelse jeg har indeni, som kommer til udtryk gennem mine handlinger. Fordi jeg er det hele, jeg er et helt menneske på godt og ondt, men jeg udføre nogle handlinger, som gør at andre kan få det bedre. Og om det var det sidste jeg gjorde i dette her liv, så kunne jeg aldrig finde på at gøre andre ondt med vilje, og det er ikke fordi jeg er en engel, det er fordi at det strider mod alt jeg består af. Og jeg bliver nødt til at være tro mod mod mig selv. Tro mod mit formål her i livet.

Jeg har som sagt forandret mig de sidste 10 år. Jeg er blevet en anden. Jeg er blevet trukket gennem det værste man kan forstille sig, men jeg fik set nogle sider af mig selv, og jeg fandt ud af, hvad et menneske er i stand til at leve med – og overleve med. Dog har jeg ikke kun overlevet. Jeg lever, og det er der stor forskel på. Jeg overlevede den første tid efter mine børns død, men de sidste mange år, har jeg levet. Jeg griner og er glad hver dag, og når jeg står op om morgenen, er mine tanker er altid positive om hvad dagen vil bringe. Derudover har jeg så mange fantastiske mennesker i mit liv, som elsker mig for den jeg er, ikke for hvad jeg gør, hvad jeg har gjort, eller de oplevelser jeg har med mig.

Vigtigst af alt, så er jeg taknemmelig! Jeg er så taknemmelig for livet. Jeg kunne godt havde været død af sorg dengang. Men det gjorde jeg ikke. Jeg overlevede og jeg lever. Og indtil den dag jeg dør, vil de min livsfilosofi være: “Hvad du ikke dør af gør dig stærkere” Den du er, er ikke det du gør. Den du er, er den følelse du har indeni, resten er bare handlinger som viser hvad dit hjerte er fuld af.

august

 

Updage på hold oktober! 2,2 kg på 6 dage!

 

På 6 dage har hold oktober tabt i gennemsnit 2,2 kg og 10 cm bare i taljen! 

Det er så fantastisk og her i første uge var fokus slet ikke på vægttab!

Vi lever bare det fede liv! Jubiiiiiiii !!!

Det hele starter med en kontrakt med os selv – hvor vi beslutter os for at ændre vores livsstil, og begynde at spise, så vi afbalancere vores hormoner.

Ingredienserne står på fløde, smørstegte grønsager, store bøffer og bearnaise sauce – what’s not to like!

Hvis du vil vide mere, så tilmeld dig gratis intromøde d. 19 oktober i Randers, København d. 22 oktober og Århus d. 21 november.
Tryk på linket nedenunder ( kun få pladser tilbage i Randers) – så livet også kan blive fedt for dig – så let som ingenting.

Hvis du har diabetes og andre livsstils-relaterede sygdomme, som pco, kronisk træthed, fibromyalgi mm.  så læs mere om hvordan du stabilisere dit blodsukker, og opnår ro og balance i din krop her.

 

 

Har du lyst til at være en del af ‘Din fede livsstil’ hvor du kan få støtte og vejledning?
Så tilmeld dig nedenunder til kun 99,- pr måned.

Her er du en del af et fællesskab, hvor der bliver delt opskrifter, ideer, tips og tricks. Der vil være andre, der er i samme båd som dig, og du vil også have kontakt med mentorer og vejledere, så du aldrig er alene på vejen mod Din fede livsstil.
Velkommen til – dejligt at se dig.

Vi har røv i bukserne, her i vores nye fede liv.

kaffe

Da jeg startede med at ændre min livsstil, for mange år siden, var mit første skridt, at ændre bevidstheden omkring de valg jeg traf. Jeg blev klar over den indre dialog jeg havde med mig selv, og at de tanker jeg valgte at tænke, var små valg jeg traf -hele tiden.

Det er meget meget nemt at blive offer i sit eget liv, og det er samtidig meget nemt at fralægge sig ansvaret for, hvordan livet ser ud. Problemet er bare, at det er svært at ændre noget, man tror man ikke selv er herre over, og derfor er det vigtigt at forstå at vi selv har magten til at ændre vores liv.

Jeg var offer i mit eget liv i mange år. Jeg var offer for de tanker jeg havde, og offer for min indre dialog. Og jeg var ikke klar over, at jeg havde et valg. Jeg var ikke klar over, at mine tanker var et valg, og at jeg selv kunne vælge hvad jeg tænkte.

Når jeg møder et menneske i dag, lytter jeg til deres indre dialog. Jeg hører hurtigt om glasset er halv tomt, eller om det er halv fyldt, og jeg observerer deres ordvalg og den tone de har overfor sig selv – og andre.

Ordene og tonelejet, vi udtrykker os med, siger nemlig meget om den indre dialog, men det siger også noget om, hvor fantastiske vi er til at lægge ansvaret fra os.

Et eksempel kan være: ‘Det er bare typisk mig’ eller ‘Det kan jeg i hvert fald ikke’, eller ‘ Det er ikke min skyld, det var fordi…’

Den indre dialog vi fører med os selv, kan være positiv, men jeg hører oftest en nedværdigende og negativ dialog med sig selv, hvor man har travlt med at skyde ansvaret fra sig, og forsikre sig selv om, at der ikke er noget man kan stille op. Dialogen går på, at vi er offer for omstændighederne, og at vi ikke selv har magten til at ændre vores liv-  heri ligger kimen til hvor meget ofre vi bliver i vores eget liv.

Da jeg startede ‘Det fede liv’ var jeg virkelig opmærksom på min indre dialog. Fordi sandheden er, at mit ønske om at hjælpe så mange som mulig, med at ændre deres livsstil, har ligget i mig i mange mange år. Men jeg turde ikke springe ud i det, fordi hvad hvis jeg nu fejlede? Hvad hvis nu jeg ikke duer til noget, og hvad hvis nu verden finder ud af at jeg bare er en helt almindelig pige, som tror hun ved et eller andet om noget, som hun slet ikke gør alligevel? Mine tanker gik på, om de mennesker jeg havde hjulpet tidligere, bare havde været mere held end forstand, og om jeg egentligt, i bund og grund, bare var uduelig.

Puha, sikke en dialog! Hold da op, hvor var den dialog med mig selv negativ, og ikke særlig konstruktiv – og den gavnede hverken mig selv eller andre. Men en dag forstod jeg bevidstheden om mine tanker, og jeg forstod, at mine tanker hele tiden var små valg jeg traf. Jeg valgte SELV, via mine tanker, at jeg ikke var god nok. Jeg valgte selv mine tanker. Der var ikke nogen der tænkte dem for mig, og de resulterede i handlingslammelse og negative følelser – og ikke det liv jeg drømte om.

Så når jeg ser på andre mennesker og deres liv, så ser jeg også dialogen og tankerne bag. Guderne skal vide, at jeg stadig kan tage mig selv i at tænke negativt, men jeg ved at mine tanker er nogle jeg kan styre, og derfor bliver tankerne til små valg hele tiden. Hele tiden vælger jeg at tænke positivt om mig selv, og hvad jeg formår, og omkring hvordan mit liv vil forme sig. Jeg er ikke længere offer i mit eget liv, jeg sidder i føresædet og har kontrollen. Jeg tager ansvar og jeg har fået røv i bukserne – som det hedder på rigtig godt dansk.

Jeg ved, at det kan være virkelig svært at ændre sit liv. Det kan være SÅ svært at skulle tage ansvar for sig selv, og hvordan ens liv har formet sig. Det er meget meget lettere bare at give skylden til omstændighederne – og alle mulige andre.
Men at ændre livsstil, starter med et valg. Og når vi ikke formår at lade være med at spise kage fredag aften, så er det ikke fordi kagen står på bordet, det er istedet et bevidst valg.
Valget bliver truffet indeni. Det kan være tanker som: ‘Pyt med det, det sker der ikke noget ved‘ eller ‘Ej det er også synd for mig at jeg sidder her med mine flæskesvær, og de andre får kage‘ eller ‘ Jeg kan jo ikke tillade mig at sige nej, fordi hvad tænker andre så om mig‘.

Alle disse tanker er bevidste valg. Det er en måde at vælge ikke at få succes, og det kan være en måde, at få følelse af, ‘ikke at kunne lykkedes med noget som helst’, til at gå i opfyldelse.

‘Det fede liv’ har derfor lavet et nyt tiltag, og det hedder ‘Mit nye fede fortsætter liv’.
Vi har erfaring med at der er rigtig nemt at tabe sig, og vi vil ikke risikere ikke at kunne holde vægttabet, fordi vi ikke er blevet bevidste omkring de valg vi har, eller hvordan vi selv tager ansvar for vores eget liv.

I Det fede liv- 6 ugers forløb er det let at tabe sig. Vi får afbalanceret hormonerne, og vi begynder at lytte til vores krop og de signaler den sender til os. Selvkærligheden er i fokus og livet er fedt. Vi står sammen, vi er et hold og vi føler vi kan udrette alverden sammen.

‘Dit nye fede fortsætter liv’, sætter endnu mere fokus på den indre dialog, og på bevidstheden omkring, hvorfor vores liv ser ud som det gør, og hvorfor vi blev overvægtige og ulykkelige i første omgang.
Det kræver røv i bukserne at tage ansvar for sig selv, men heldigvis har vi dét, her i ‘Det fede liv – måske er den ikke så stor som den var før, men den er til gengæld hård som granit 😉 og vi tillader ikke os selv at være ofte mere. Vi ved at alt er et valg, og vi har valgt at være sunde, slanke og glade – vi ved, at vi har fortjent at leve det fede liv, og det har du også.

 

Kærlig hilsen

Patricia

Læs mere om vores 6-ugers forløb her så du også kan leve det fede liv, sammen med os andre.. Her kan du sikre dig, at du inden jul endelig har sluppet kampen med kiloene, og lært hvordan du kan leve et liv, hvor du er i balance i krop og sind – så let som ingenting.

Læs updaten på hold ‘September’ og hør hvor meget de havde tabt sig efter kun 5 dage ..

 

Jordbærflødeis, som mormor lavede den..

 

img_3927_facetune_10.10.2017-15:55:24

 

Ingredienser:

5 æggeblommer
1/2 l fløde 38%
5 spsk sukrin gold eller melis – jeg har brugt melis, så bliver den lysere i farven.

50 g jordbær

Sådan gør du:

Pisk æggeblommer og sukring.
I en anden skål pisker du fløden stiv, og blander hele molevitten.

Put jordbær i en gryde og kog dem op og tilsæt et par skefuld sukrin og lidt vand. Rør i gryden hele tiden. Når det har kogt et par minutter, og bærrene er bløde og udkogte, tager du dem af og moser dem med en gaffel.
Rør mosten sammen med isen.

-kan også laves med chokoladestykker som du finder her

Hæld isen i en skål eller anret i portioner – og ind i fryseren et par timer, så er den klar.

Tip: tag den ud i go tid inden servering, da den godt kan være lidt hård..

Mød Marius ‘Før-billede’

img_3920_facetune_05.10.2017-10:14:06

 

Jeg har fået æren af at lærer den skønne unge mand at kende. Han hedder Marius og er 16 år gammel. Han har fulgt vores forløb 5 uger nu.
Om 14 dage er hans rejse mod ‘Det fede liv’ – 6 ugers forløb slut, og vi viser et “efter-billeder” her på bloggen.

“Jeg kan godt afslører, at forandringen er stor”

Marius har tabt næsten 9 kilo på kun 4 uger.

Det er så fantastisk.
Jeg er så stolt over, at man som 16 årig, med skole, venner og “fredagscafe” kan sætte sig for, at gå all in, og ændrer sit liv på en studs.
Marius siger selv, at det er det letteste han nogensinde har gjort. Han spiser bøffer med bearnaise og smørstegte grønsager, som jo ikke er det værste i verden.

Marius’s bedste ven er også med i vores 6-ugers forløb, og hos ham rasler kiloene også af – og det er så fedt, at de har hinanden at støtte sig op af, også når der er fester og arrangementer med skolen.
” Vi har indgået et væddemål om ikke at drikke alkohol i 4 uger” siger de to unge mennesker og griner til hinanden.

At have to helt unge mennesker på vores forløb, har været et frisk pust – de har tilført sjov og ballade, og vi har alle fået et smil på læben over deres tilgang til tingene. Uanset hvad jeg er kommet med at tilføjelser eller udfordringer til de to, har de taget det med oprejst pande – intet har kunnet slå dem af pinden, og de har været snorlige, når det kommer til maden og hvad de ellers er blevet præsenteret for.
‘ Det fede liv’ er for alle. Uanset alder, køn og skavanker, og uanset hvilke mål og drømme man har, er forløbet nemt, sjovt og så giver det resultater på meget kort tid. Det bedste af det hele er dog, at vægten bliver ved med at gå ned, også selvom forløbet er slut, fordi her  ændrer vi livsstil, på en let og holdbar måde. Og som Marius siger, så er det jo ikke det værste i verden, at leve af store bøffer og bearnaise, vel?

Om to uger afslører vi “efter-billede” af Marius – og i kan godt glæde jer.

Kærlig hilsen

Patricia

Læs også om Louises vægttab her