Når man presser en appelsin – hvad kommer der så ud af den?

 

Her i ‘Det fede liv’ går en del af vores udvikling på at afstresse vores krop, og noget af det som kan være allermest stressende for os, er mennesker!
Det er faktisk ikke alle de ting vi skal nå, alt det vi har på programmet, eller alt det vi ikke nåede, der har mest stressende effekt på os – det er vores relationer!

Når vi har en konflikt, eller en kontrovers, med andre, er det meget let at  bebrejde den anden part. Det er let at sige: ” Det er DIN skyld jeg bliver så vred” eller ” Du sårede mig da du sagde jeg var forkert” eller noget i den retning.
Men der er ikke nogen der kan “røre dig”, såre dig, eller gøre dig vred, hvis du ikke lader dem, og hvis du ikke allerede har følelsen indeni.
Jeg plejer at sige: “Hvad kommer der ud, når du presser en appelsin?”. Svaret er altid: “Appelsinsaft”. “Jamen hvorfor er det appelsinsaft der kommer ud af en appelsin, og ikke æblesaft?” ” Det er fordi det er appelsinsaft som er indeni”!
Ja, lige præcis.
Gør det noget, om det er din chef der presser appelsinen? Gør det nogen forskel, om det er din kæreste eller søster, der presser appelsinen? Gør det noget, om det er sent om aftenen, eller den første dag af din menstruation appelsinen bliver presset ? Nej det gør det ikke – der kommer altid appelsinsaft ud af en appelsin, uanset hvem der presser den og hvornår den bliver presset – også selvom der er fuldmåne.

Så når vi bebrejder andre, for at gøre os vrede, sårer os eller stresse os, så er det ikke noget de påføre os, de presser os bare, så den vrede vi har indeni, kommer ud – men vreden eller irritationen er inde i os – det er ikke dem der har puttet den derind. Vreden er en følelse inde i os, og det er vores ansvar, om vi lader andre presse os, så den kommer ud, fordi det der kommer ud, er det der allerede er indeni.

Der er ikke andre der kan putte vrede ind i os.

Istedet for at bebrejde sine relationer, chef, kæreste eller svigermor sine følelser, om det er enten vrede, frustration, såret-hed eller irritation, så er det langt mere effektivt at se på, hvad det er for nogle tanker der er inde i os, fordi det giver os magten til at ændre dem.
Så behøver vi jo heller ikke ændre alle de andre, men vi kan ændre vores egne tanker, og på den måde også vores følelser, og så ligger magten hjemme hos os selv.

Uanset hvor meget, eller hvornår, man presser en appelsin, et æble eller en pære, så er det kun dét der er indeni, der kommer ud.
Der kan aldrig komme æblesaft ud af en appelsin.. Og hvis du ikke har vrede og dumme tanker  indeni dig, så kan der heller ikke komme vrede følelser ud.

Så husk det næste gang du giver din mand skylden for,  at han gør dig vred. Vreden har han ikke puttet ind i dig, han kan kun presse det ud af dig, der allerede er indeni.

Kærlig hilsen

Patricia

 

 

Kan vægttab være angst-provokerende, og kan vi bruge vores sygdom som undskyldning?

Kan der være tryghed i at være overvægtig og syg?

Når vi skifter livsstil, som jo er dét, som det hele drejer sig om, her i Det fede liv, oplever jeg ind i mellem, at mine kursister har svært ved at forene sig med de forandringer der sker i krop og sind. Selvom de får det så meget bedre og taber sig helt vildt, så er der også en vis tryghed i det vi kender – også selvom det ikke var godt for os.
Derfor er vores fokus, rigtig meget de psykiske forandringer der sker, og derfor er det samtidig vigtigt at se på, hvorfor vi faktisk blev overvægtige og syge i første omgang.

Ofte ved vi jo godt, hvad det er der ikke er godt for os, at spise. At det så er fuldstændig misforstået, at fedt ikke er godt for vores kroppe, er selvfølgelig én side af sagen, men de fleste ved jo godt, at slik og sukker ikke er det bedste man kan fylde i sig selv hver dag – så derfor tror jeg også, at der kan være noget tryghed i, i nogle tilfælde, i at være syg og overvægtig.

Kan der være tryghed i at være overvægtig?
Kan der være tryghed i at være syg?
Hvad sker der med os, når vi forandrer disse ting i vores liv?
Skal vi opfinde os selv på nyt – bliver det til en slags identitetskrise?
Hvad er forventningerne til os, både fra andre og fra os selv,  hvis vi ikke længere er syge og triste? 

De fleste jeg har haft på hold, har et stort ønske om at forandre deres liv for evigt – og det er der rigtig mange der lykkes med. Men ind i mellem møder jeg dem, som ikke er klar til at forandre sig. Det vil sige, at de har i så mange år brugt deres overvægt og sygdom, som en slags “helle”, hvor de har givet “tilstanden” skylden , og ligepludselig forsvinder undskyldningen. Og hvad så? Det kan være virkelig virkelig angst-provokerenede at forandre sig, fordi hvem er jeg så?

Derfor er der mentalt fokus i Det fede liv! Jeg starter sjældent med at “reklamere” for det inden vi går igang, fordi det kan være lidt noget hokuspokus at skulle se indad, når man egentligt bare har lyst til at få at vide hvad man skal putte i munden. Men alligevel oplever jeg gang på gang nødvendigheden at det mentale fokus – selvkærligheden i det. Og ikke mindst “angsten for forandring”.

Det er virkelig angst-provokerende, at den krop man bor i, ændrer sig – og det sætter mange tanker og følelser igang.. Tanker og følelser, man ikke anede man havde, inden kiloene begyndte at rasle af, og symptomerne på sygdomme forandrede sig.

-der kan være tryghed i sygdom og overvægt – og det har jeg stor respekt for.

Når det så er sagt, så er det vigtigt at se på hvorfor man ser ud som gør, og hvad det gør ved én. Og ligeså svært det kan være at få en sygdom, ligeså svært kan det faktisk være hvis den går væk igen..

Kærlig hilsen

Patricia

Spiseforvirring – og hvorfor der IKKE var noget galt med mig!

img_1490

Spiseforstyrelse er et meget ømtålelig emne, men jeg ved, at rigtig mange kan relatere sig til det. Jeg har valgt at kalde det en spiseforvirring, for ikke at blande forskellige ting sammen.
Jeg troede at min spiseforvirringen handlede om, at jeg havde brug for kontrol af mine tanker. Jeg blev fortalt, at når mine tanker gik så meget på mad, jeg ikke måtte spise, så var der noget “galt” med mit sind”, som lægen fortalte mig.
Jeg fandt dog senere ud af- at det ikke var sådan det hang sammen for mig –jeg var nemlig “bare” afhængig af sukker. 

Dét, jeg fandet ud af, på min vej mod “det fede liv” var, at jeg ikke “fejlede” det jeg troede. Det var ikke, fordi jeg havde brug for kontrol. Alle de tanker jeg havde om mad jeg ikke måtte spise, handlede ikke om, at jeg havde et forvirret syn på mig selv, eller mangel på selvværd, det handlede om at min hjerne var afhængig af sukker.
Ligeså snart jeg skiftede over på fedt, som primær energikilde, og fik sukker ud af mit system, stoppede mine tanker om mad. Min krop var pludselig tilfreds, og den fik den næring den havde brug for, og jeg tænkte pludselig heller ikke på alt det, jeg ikke måtte spise. Det var en åbenbaring. Det var en lettelse så stor, større end noget jeg havde prøvet før. Jeg havde i flere år gået og troet, at jeg var i ubalance i mit sind, men istedet var det min krop og mine hormoner der var i ubalance.

Mine tanker gik på mad, jeg havde restriktioner med alt. Jeg spiste på klokkeslet, og hvis nogen der spurgte, om jeg var sulten, så kiggede jeg på klokken istedet. Jeg kunne ikke mærke min krop, eller det kunne jeg, men jeg ignorerede dens signaler, altså min sult.
Én gang om ugen gav jeg slip. Der måtte jeg spise alt jeg havde lyst til. Og det gjorde jeg. Jeg spiste alt jeg kunne komme i nærheden af. Og jeg troede faktisk jeg, at jeg spiste på mine følelser.
Min overspisning resulterede i mange mange mavesmerter, og jeg fik det så dårligt, at jeg faktisk troede jeg skulle dø. I flere dage efter, var min samvittighed så sort som kul. Jeg bankede mig selv oven i hovedet over, at jeg ikke kunne kontrollere mig selv- at jeg mistede kontrollen, og ubehersket kastede alt, jeg kunne finde, i hovedet.
Sådan var mit liv – en ruchetur op og ned, også i vægt. De første dage, efter jeg havde givet los, havde jeg så dårlig samvittighed,  at jeg næsten ikke kunne fungere. Målet var at spise endnu mindre, end jeg ellers ville gøre, fordi jeg skulle kompensere for de ekstra kalorier. Det gik også ud over mit sociale liv, da jeg jo ikke kunne spise med veninder om aftenen, fordi jeg skulle så meget i kalorieunderskud. Jeg gik sulten i seng hver dag, og når jeg lukkede mine øjne, var jeg stolt over, at jeg klarede endnu en dag, hvor jeg havde sultet mig selv.

Det her show, fortsatte i mange år. Det var forfærdeligt. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på de år af mit liv, fordi jeg havde det så skidt. Men pludselig så ændrede det hele sig.

Jeg faldt jeg over “biokemien’!

Pludselig kunne jeg spise hvad jeg havde lyst til. Da jeg afgiftede min krop for sukker, altså stoppede med at spise brød, pasta, kager, slik, is, havregryn osv. og istedet spiste fedt, i form af smør, fløde, sauce og bøffer med fedtkant,  raslede kiloene af mig. Ikke nok med det, så tænkte jeg ikke længere på mad, jeg mærkede min sult, og min mæthed, og jeg fik ro i mit sind. Mine hormoner blev balanceret, jeg sov nu tungt om natten, jeg havde ikke længere symptomer på diabetes (som jeg også lige havde fået tilegnet mig på min vej). Jeg havde heller ikke uforklarlige smerter i min krop, og jeg begyndte at elske mig selv. Og her mener jeg at jeg begyndte at elske mig selv og min krop, og forholdet til mig selv, med mig selv, ændrede sig også. Jeg forstod nu, at jeg ikke var en fiasko, fordi jeg ikke havde kunnet holde mig vægt, og sulte mig selv, men at det var fordi min biokemi var ren kaos.

Jeg følte pludselig, at jeg kunne udrette noget, fordi mine tanker om mad forsvandt. Jeg behøvede ikke at bruge kræfter på, at kontrollere mig selv, sætte alt i skema og rammer, og jeg kunne nu vende blikket mod alt muligt andet. Det fik mig til at vendte mit blik mod biokemien endnu mere, og jeg blev hele tiden klogere på, hvilke mekanismer der spiller ind, når det kom til krop og sind.

Når hjernen får kulhydrat, så bliver den afhængig af det, fuldstændig ligesom et drug. Og fordi jeg også spiste fedtfattigt, så fik jeg aldrig ro i min krop, og mit blodsukker kørte op og ned. Når jeg spiste kulhydrat, så steg mit blodsukker, og så blev det hurtigt lavt igen. Jeg blev SÅ sulten, og spiste igen noget sukker, og sådan fortsatte det dag efter dag, efter dag.

Dét der er forskellen, og som gør at jeg kan spise de enorme mængder som jeg gør i dag er, at jeg spiser fedt. Jeg spiser i hvert fald 100 g fedt om dagen. Jeg lever som en lille dronning, synes jeg selv. Tænk sig at kunne være slank, og så stadig spise til man ikke kan mere. Det er jo en dream come true.

Mit yndlings-motto er (næstefter “Livet er fedt”) er helt klart: ” Det er ikke dén du er, der er noget galt med. Det er det du gør, der er noget galt med”!
-og tænk sig hvis det er rigtigt, i det her tilfælde også.
Måske er der slet ikke noget galt med dig. Måske er det bare det du gør, der er noget galt med – og nu er det måske tid til at gøre noget andet.
Måske har du også  en spiseforvirring, sådan som jeg havde, og i mit tilfælde var det ikke mig der var noget galt med, det var det jeg gjorde! Og jeg gjorde jo bare det jeg troede var rigtigt – fordi det var jeg blevet fortalt.

Kærlig hilsen

patricia højbo diabetres vægttab

Læs mere om, hvofor vores biokemi bliver forvirret her

Ps. Jeg vil lige understrege at jeg ikke gør mig klog på spiseforstyrelser, som anoreksi, bulimi og andre alvorlige lidelser – og jeg anerkender, at der er rigtig mange andre faktorer der spiller ind i forhold til spiseforstyrelser. Jeg fortæller kun min egen historie, og intet andet.. Bare lige så vi har det på det rene – det ville være frygteligt hvis nogen skulle tro at jeg “bare tror” at omstændigheder, som giver alvorlig psykiske lidelser, nemt kan fikses med fedt og udeblivelsen af kulhydrat.

Hvis døren ikke åbner, så er det ikke DIN dør..

Det skal være let at være slank, og vi skal forvente at alt godt kommer vores vej..
Det skal være let at være slank, og vi skal forvente, at alt godt kommer vores vej..

“Her i det fede liv, knokler vi ikke for at tabe os. Normalt, når vi er på slankekur, er det en kamp, og vi skal undvære alt muligt, og træne helt vildt for at tabe os. Dette modstrider hele min livsfilosofi, fordi jeg tror på, at være slank og sund, skal være det letteste i verden. Og det er det for os, som lever det fede liv.”

“Det skal være skidt, før det bliver godt”, er en af de helt store hits jeg ofte hører. En andet “god” livsfilosofi er ” Work hard and look great”, eller “Hvem har sagt at livet skulle være let”.

Så er det jeg tænker: “Jamen hvem har egentligt sagt at livet skal være hårdt? “Hvorfor SKAL det absolut være skidt før det bliver godt, og hvorfor skal man absolut “Work hard to look great”?

Måske er det bare talemåder, men jeg tro at det er med til at kode hjernen, til at forvente, at livet er en kamp, og alt hvad man sætter sig for, er noget man skal kæmpe for.
Jeg tror ikke at det er meningen med livet – at knokle derud af, og kun kan få gode ting i livet, hvis man kæmper for det.

De, som kender mig ved, at mit liv ikke har været en dans på roser, og jeg har oplevet det værste man kan opleve som forælder. Ikke fordi jeg vil komme nærmere ind på det i dag, men lad mig bare sige, at jeg har haft min andel af ulykker på min vej.

Livet har forandret mig meget, men jo mere modgang jeg har haft, jo mere positiv er jeg blevet ( og det er faktisk her jeg bliver lidt bekymret for mig selv hi hi)

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor at vi skal gå rundt og tro, at livet skal være hårdt, før det bliver godt? Jeg forstår heller ikke, hvorfor man skal kæmpe for dét man gerne vil have. Og jeg tror bestemt ikke at vi skal knokle for at have en slank og sund krop.

Der findes et fedt udtryk der hedder: ” If the door not opens, it’s not your door”!
En fantastisk tilgang til livet, synes jeg. Altså hvis døren ikke går op, så er det fordi det ikke er DIN dør. Det betyder at hvis man skal kæmpe for noget man gerne vil, men konstant møder modgang, så er det fordi det ikke er dét man skal. Det er meningen at livet skal være let, ikke en kamp.

Når det så er sagt, er det er ikke ens betydende med, at man ikke skal gå efter, hvad man vil med sit liv, men hvis det er meningen, så vil døren åbne sig.

Da jeg kom på at “Det fede liv” skulle hedde “Det fede liv”, var ikke tilfældigt.
Det er en talemåde jeg altid har brugt meget, ligesom mange andre sikkert har gjort.
Jeg har sagt tusindvis af gange: ” Hold op, vi lever bare det fede liv hva?” eller “Hvor er livet da bare fedt”.
Det er sådan jeg opfatter livet. Og jeg tror på, at det koder min hjerne til, at opfatte alt det positive omkring mig. Og jeg tror også på at det gør, at netop livet bliver fedt.

“Det fede liv” har så mange forskellige referencer for mig, både fordi jeg mener, at det er en del af mig, at tænke sådan, men selvfølgelig også, fordi vi spiser en masse fedt.
Vigtigst af alt, ligger dog i betydningen,at vi ikke skal kæmpe for at se godt ud. Vi skal ikke kæmpe for at tabe os – og vi skal heller ikke knokle for at have det godt.

Jeg ved, at enhver der har været, eller er igennem forløbet ‘Dit fede liv’  vil give mig ret i, at vi lever Det fede liv – så let som ingenting.
Det har aldrig har været nemmere, at være slank, at se godt ud, at være sund og frisk, og vågne hver morgen med mod på livet.
Så når siger at “Vi lever det fede liv her”, så mener jeg det virkelig. Jeg tror på vi er skabt til at leve sådan her, både biokemisk, men også at være slanke og velfungerende- fordi vi fortjener det – ikke fordi vi skal gøre os fortjent til det!

Det skal være let at tabe sig, det skal være let at være slank, og hvis du har altid har kæmpet for at opnå dette, så er det den helt forkerte vej du er gået. Kom med os istedet og oplev hvor let det er at være slank, og leve det fede liv..

 

Kærlig hilsen

Patricia

 

 

Inflammation forsvinder, så let som ingenting..

Livet er bare fedt, når vores krop fungere på naturlig vis- og  helt uden inflammation..

 

Rigtig mange af os har inflammation i kroppen, også selvom vi ikke ved det. Der findes mange “kure” mod inflammation, og mange måder, og især medicin ,der kan “hjælpe” på det.
Men inflammation kan fjernes – virkelig virkelig let.
Det handler om, at det er dén, mad vi putter i munden, samt den stress der bliver skabt i kroppen, som skaber inflammation.

Her i ‘Det fede liv’ fjerner vi inflammation så let som ingenting. Vi sætter  nemlig synderen ud af spil. Og synderen er insulin.
Når vi spiser kulhydrat, i form at pasta, ris, kartofler, mælk osv. skaber vi inflammation i kroppen, fordi det aktiverer insulinproduktionen.

Men når man så fjerner kulhydrat, hvad skal man så leve af?

På de her “kure” som skal fjerne inflammation, hvor man skal leve restriktivt og undværer alt muligt, bliver det en kamp, og derfor er det også uholdbart i længden.
Derudover frarøver man kroppen for alle mulige næringsstoffer, og derfor skaber man yderligere stress i kroppen – og mere inflammation.

Derfor er det rigtig vigtigt at leve som vi gør her i ‘Det fede liv’. Det er essentielt og afgørende, at hele hormonbalancen bliver afbalanceret, og det gør den blandt andet ved, at vi spiser virkelig fed kost. Fordi alle celler består af fedt, er dét, det bedste, vi kan gøre for hele vores organisme.
Læs mere om stress og hormoner her

Hvis du vil vide mere om inflammation, stress og kost, så kig med her på bloggen, eller tilmeld dig vores intromøde. Her vil du også finde vejen ud af inflammation, og opnå et varigt vægttab, og ro i hele din krop – så let som ingenting. Det fedeste af det hele er, at imens din krop får det bedre, vil du svælge dig i store bøffer med bearnaisesauce, lækre desserter og boller med tandsmør – det er da fedt!

For mere info klik her

Kærlig hilsen

Patricia

Ta testen og se om du bliver jagtet af en tiger her

Update på hold 1 efter 5 dage – 21 cm og 1,5 kg i gennemsnit..

 

Vores kursister der følger vores 6 ugers forløb ‘Dit fede liv’  har efter 5 dage – hvor vægttab slet ikke er forventet, i gennemsnit tabt  21 cm fordelt på 4 steder på kroppen og i gennemsnit tabt 1,5 kg.
De har levet som konger og baroner, og mæsket sig i æg og bacon, store bøffer med bearnaise sauce og smørstegte grønsager. De har spiste desserter med flødeskum og boller med tandsmør – og det har været så let som ingenting, helt uden motion.
Den første uge har vi slet ikke fokus på vægttab. Vores fokus er kun, på dette tidspunkt  at få kroppen til at slå over på fedtforbrænding, og vende kroppen til en ny form for energi.

Vores diabetespatienter med type 1 har stabiliseret deres blodsukker, hvor de nu tager under 1/4 af den insulin de plejer, og ligger nu med stabil blodsukker omkring 5.
En af vores kursister fra nu fået menstruation for første gang i 8 måneder.
Og ellers er der bare velvære og gåpåmod over hele linjen..

Vi er så spændte på hold 2 i morgen. På at måle deres fremgang, og se de resultater.

Livet er altså bare fedt, her i det fede liv – på vejen ud af diabetes og med varigt vægttab.

Kærlig hilsen

 

Vil du også leve ‘Dit fede liv’ og i gennemsnit opnå et vægttab på 7 kg på 6 uger, hvor du lever så godt som aldrig før, mindsker symptomer på livsstilsygdomme?
Så tilmeld dig vores intromøde d 2 oktober her -så livet også kan blive fedt for dig!

Knasende pizza med chorizo og spinat ..

 

4 personer:

Ingredienser:

100 g smør
75 g philidelphia natural
120 g parmesan
150 g mozzaralla
4 æg
1 1/2 dl pofiber

Topping 
1 stor dåse tomatpuré
100 g chorizo
2 dl friske spinatblade
Oregano
Revet ost i passende mængder ca. 100 g

Sådan gør du:

Bland alle ingredienserne sammen med elpisker.
Tilsæt pofiber og pisk igen.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og træk det ene stykke af.

Bag i ovnen 10 minutter på 200 grader varmluft

Når den er fin og gylden smøres tomatpuré helt ud i hjørnerne og resten af fyldet lægges ovenpå – drys til sidst med revet ost og bag yderligere 5 minutter, eller indtil osten er smeltet..

Go appetit – selv børnene bliver “snydt” med den her..

At elske vejen… til den perfekte krop.

Mange tror at der findes en vej til at elske, eller der findes en vej til glæde eller lykke. Sandheden er, at elske er vejen. At være lykkelig for det man har, den krop man har, og der man er, er vejen til lykke. At glæde sig over sit liv, er vejen til glæde.

Det er ikke sådan, at man kan knokle afsted og og være træt af det man har, og så får man det ligepludselig godt, og bliver lykkelig og glad. Det handler om at have det godt på vejen.

Hvis vi vil forandre vores krop, så handler det om at finde en måde at leve på, som ikke er en kamp. Ellers har vi det ikke godt på vejen. Det handler om, at finde en livsstil som passer til én, så man ikke skal kæmpe for at blive slank i en tilfreds og velfungerende krop.

Det er dén filosofi “Det fede liv” bygger på.  At leve som vi gør, er det nemmeste, vi nogensinde har gjort, og det gør livet let at leve, og det gør at vejen er nem at gå.

Vi har allesammen prøvet de slankekurer, hvor man har knoklet afsted, spist med hundredevis af restriktioner, og hvor vejen til vægttab har været en kamp.
Vi har godt nok tabt os, men når vi så er kommet i mål med vægttabet, har vi kastet alt det i munden, som vi har følt, vi har måttet undvære, og så har vi taget det hele på igen – og mere til.

Vores stofskifte har ændret sig undervejs, fordi kroppen har sat forbrændingen ned, fordi vi simpelthen har frarøvet den mad og næringsstoffer. Derfor tager vi endnu mere på end vores udgangspunkt.

Jeg har været dér hvor jeg troede, at jeg skulle kæmpe for at blive slank og glad. Indtil jeg fandet ud af, at hvis jeg nu fokuserede på alt det, som fungerede både ved min krop og ved mit liv, så begyndte jeg at tænke mere positivt, og jeg fik overskud til at finde den vej der passede til mig. Vejen til det vægttab som jeg ønskede mig -så meget.

Vi har det med at dunke os selv oveni hovedet, for alt det vi ikke formår, og alt det vores krop ikke kan, men hvis vi fokuserer på de små ting, som kroppen allerede kan, og på alt det positive i vores liv, så flytter vi fokus og bliver langt mere positive – sandt er det, også selvom det lyder som en kliche – det ved jeg godt.

Derfor synes jeg, at det er tid til at du begynder at fokusere alle de positive ting, både det som din krop kan, og alt det fantastiske du har i dit liv. Også selvom det kun er små ting, som du tænker “det er da ikke noget at være taknemmelig for”. Men det er det!
Vær taknemmelig for alt det der fungere, og så vil du kode din hjerne til at fokusere på glæde og lykke. Og på den måde bliver glæden vejen til glæden. Lykke bliver vejen til lykke og hele dit liv vil forandre sig for øjnene af dig, og din krop ligeså. Vejen til den krop du altid har ønsket dig ligger lige foran dig, du skal bare vælge den,

Kærlig hilsen

cropped-cropped-skc3a6rmbillede-13

Find vejen til “Dit fede liv” sammen med os her

Livet går op, og livet går ned.. Men pyt med det, bare det mest går op..

Vaniljeis med chokoladestykker – Efter regnen, titter solen frem..

 

For 10 år siden, inden jeg havde fundet “Det fede liv” valgte jeg tit at trøste mig med is.Hvis dagen havde været lidt hård, var is det eneste der duede.. På trods af, at jeg fik ondt i maven bagefter, så spiste jeg gerne en hel liter uden besvær.

Jeg har oplevet, at efter min krop kom i balance, så har jeg ikke brug for at trøste mig selv med mad. Heller ikke hvis dagen havde været hård.
Jeg tror, at det er fordi min biokemi er i orden – altså min krop er fyldt op med næring, så jeg ikke behøver være i underskud hele tiden. Jeg behøver ikke længere at passe på, hvor mange kalorier jeg indtager, og jeg kan spise fantastisk mad, som fylder mig op på alle måder. Min hjerne skriger ikke længere på sukker, og derfor er det lettere at forholde sig til de ting, jeg er ked af, hvis der skulle komme et bump på vejen.
Jeg higer ikke længere efter de ting jeg ikke må få.. Jeg er ikke længere afhængig af sukker, og bekæmper ikke sukkermonsteret mere. Han er væk for altid.

Fordi jeg ikke trøster mig selv med is mere, så er det ikke ensbetydende med at jeg ikke spiser is – jeg spiser det bare fordi jeg har lyst til smagen og fordi det er lækkert. Og selvom der sagten kan komme en dag indimellem, der er hård, så kan jeg langt bedre forholde mig til, hvad det egentligt handler om, end at trøste mig selv med noget lækkert.

Alle ved, at efter regnen titter solen frem, ikke? Og her sidder jeg udenfor, på min fantastske terrasse, med vaniljeis med chokolade – regnen er stoppet og solen titter frem. Den varmer mit ansigt, og jeg tænker over hvordan livet sagtens kan gå op og ned, men pyt med det – bare det mest går op..

 

Opskriften finder du her