Franskbrød -helt uden ondt i maven..

IMG_2413

Hvem kender ikke til situationen, hvor man rask spadsere efter et nybagt lunt franskbrød fra bageren, en søndag morgen. Duften er fantastisk, og man kan næsten ikke vente med at sætte tænderne i det, men så snart den sidste bid er indtaget, rammer følelsen i maven! Oppustethed og dagen er ødelagt !! Og kort tid efter er man alligevel sulten igen, så det var slet ikke det værd!

Mennnnnn … sådan er det ikke her. Vi bager bare selv vores franskbrød. Slut med ondt i maven og svingende blodsukker!

Vær’s go’..

Ingredienser:

3 æg 

6 æggehvider

200 g. revet ost 

2 spsk. sukrin gold

½ tsk salt 

2 spsk. gul fiberhusk 

1 dl. mandelmel 

2 dl. pofiber

2 tsk. bagepulver

æg til pensling 

Birkes eller sesam til drys 

 

Sådan gør du:

Opvarm ovnen på 175 grader varmluft. 

Bland de tørre ingredienser i en skål og tilsæt derefter æg, æggehvider og revet ost.
Pisk blandingen med en elspisker.
Når den er godt blandet, samler du dejen og former den som et franskbrød – det er lettest med våde hænder.

Læg brødet på en plade med bagepapir, pensel det evt. med æg og drys det med birkes.
Skær 4 riller i i toppen af brødet. 

Bag brødet i midten af ovnen i ca. 50 min. 

Server med det vi kalder “rigtig tandsmør” som efterlader to kæmpestore aftryk af fortænderne, og helst også lidt af hjørnetænderne – som tandlægen ikke vil kunne gøre efter..

 

 

Skriv et svar